Sverige er uden tvivl et smukt land. Det er hjemsted for store skove, ældgamle bjerge og vidt åbne, vilde landskaber. I denne guide dækker vi al den information, du har brug for hvis du vil på vandretur i Sverige.
Sverige byder på masser af smukt og vildt natur, som du kan nyde fuldt ud takket være allemandsretten, som sikre retten til at færdes (næsten) overalt i den svenske natur. Derfor er Sverige en fremragende destination for en vandreferie. De forskellige typer landskab og terræn sørger for at vandreturen altid er spændende, og selvom vejret nogle gange er uforudsigeligt, kan du i Sverige nyde et rigtigt eventyr i naturen.
Pssst – Hvis du stadig leder efter stilfuldt overtøj til dit næste outdoor eventyr, så tjek det nyeste sortiment ud her:
Outdoor jakker til herrer | Outdoor jakker til damer
Outdoor bukser til herrer | Outdoor bukser til damer
Hurtigsøgning: De bedste vandreture i Sverige
Höga Kustenleden, Ångermanland
Kungsleden, Norrland
Saltoluokta til STF Sitojaure, Lappland
Sörmlandsleden, Årsta
Utvandrarleden, Småland
Skåneleden, Skåne
Mörbylångaleden, Öland
Renfjällsrundan, Edsåsdalen, Åre
Pilgrimsleden, Norra Dalsland
Kyststien i Bohuslän, Vestsverige
Jämtlands-trekanten, Jämtland
Siljansleden, Dalarna
Kullaleden, Skåne
Vålådalen, Jämtland
Helagsfjället, Härjedalen
Bohusleden, Lindome til Strömstad
Götaleden, Göteborg til Alingsås
Padjelantaleden, Lappland
Grövelsjön, Dalarna
Tiveden, Västergötland
Upplandsleden, Uppsala til Gävle
Roslagsleden, Danderyd til Grisslehamn
Östgötaleden, Östergötland
Kebnekaise, Lapland
Juli og august er den bedste tid på året, hvis du vil vandre i Sverige. I disse måneder er de fleste markerede vandrestier fri for sne. Derfor er dette ikke kun det bedste tidspunkt, men også det sikreste tidspunkt at vandre i Sverige. Hvis du holder dig til den sydlige del af Sverige, og især omkring kysten, er vandre-sæsonen betydeligt længere og kan strække sig fra april til oktober, men hvis du bevæger dig nordpå skal du være specielt opmærksom på mængden af sne, som kan variere fra år til år.
Om sommeren er forholdene dog bedst, temperaturen er højest og du kan nyde de mange timer med dagslys. Hvis du bevæger dig helt op nord for polarcirklen, kan du endda opleve midnatssolen.
Sverige har et utal af vandrestier i verdensklasse, der findes i varierende sværhedsgrader. De mest kendte ruter er ofte lange, men den gode nyhed er, at den svenske turistforening (STF) har opdelt de lange stier i sektioner med forskellige ind- og udgangspunkter. Det betyder at du stadig kan opleve dele af en længere rute, hvis du ikke har så mange dage til rådighed, og takket være den dybdegående information på deres hjemmeside, kan du få et godt indblik i hvad ruten indebærer, inden du tager afsted, så du ved hvad du kan forvente.
Sverige byder op noget for enhver smag. Vi anbefaler, at du overvejer ærligt dine færdigheder og erfaring, og vælger en vandrerute, der passer til dit niveau. Hvis du er nybegynder, så er det godt at starte med kortere ruter, der er moderat udfordrende, eller længere ruter der er vedligeholdt og markerede godt. Hvis du allerede har en del erfaring i at vandre og overnatte i naturen, kan du vælge de mere krævende ruter, som ofte tager dig gennem uberørt terræn.
Der er nærmest uendelige muligheder, når det kommer til at vælge vandreture i Sverige, men vi anbefaler helt klart at vælge ruter der er markeret af den Den Svenske Turistforening, som har gjort et prisværdigt stykke arbejde med at vedligeholde stierne og sørge for gode overnatningsmuligheder på vejen. På de mere populære ruter, vil du støde på en fjeldstation eller en hytte, hvor du kan overnatte. I nogle af disse hytter kan du endda købe mad eller nyde en sauna. Og takket være allemandsretten, kan du også vælge at pakke et telt og bruge dette til at overnatte i det fri, så længe du holder dig væk fra beboede områder.
Sweden has something for everyone. Determining the right trail for your hiking endeavors hinges on your skills and experience. Beginners can start with short tracks that are moderately challenging. The more experienced hikers can always choose the most exciting and longest terrain.
With about 400 trails in Sweden, finding the right is relatively easy.
The Swedish Tourist Association has done a commendable job of maintaining the trails and providing mountain stations on every hiking trail. After every 8 hours of hiking, you find a station or a hut where you can spend the night. The best bit is that Sweden’s Right of Public Access allows people to hike anywhere as long as they don’t interfere with the lives of those who live along the hiking routes.
Hvis du har tænkt dig at tage på en vandretur til Sverige, er det smart at samle så meget information som muligt, inden du tager afsted. Spørg en erfaren friluftsentusiast til råds, især dem der har prøvet at vandre i Sverige. Der er nemlig god sandsynlighed for, at de kan tilbyde dig gode råd om vandreudstyr, vejr og terræn, og du kan lære af deres fejl, så du ikke behøver at begå dem selv.
Hvis du ikke kender nogen, som har prøvet det før, så er den svenske turistforening en god ressource for information, hvor du kan læse op på både sikkerhedsforanstaltninger og hvordan du bedst forbereder dig på din tur.
At vælge den rigtige sæson at vandre i kan gøre en kæmpe forskel, især i Sverige, hvor der er så stor en forskel på årstiderne. En begyndervenlig sommerrute vil have en meget højere sværhedsgrad, når den er dækket af sne om foråret.
Det afhænger selvfølgelig af hvor i landet du befinder dig, og hvor meget erfaring du har, men for de fleste, vil sæsonen for vandring strække dig fra juli til september. Nogle år vil sneen smelte hurtigt, så du kan komme afsted tidligere, men det afhænger fra år til år, så sørg for at tjekke vejrudsigten, inden du tager afsted.
Og husk, at selv hvis der er varmt vejr sydpå eller tæt på kysten, kan det hurtigt blive koldt, når du bevæger dig længere ind i landet - især hvis du vælger en rute som tager dig højt op i altitude.
En vandretur i Sverige er ikke uden risiko som ulykker og muligheden for at fare vild i bjergene.
Hvis ingen ved, hvor du er, er det sværere at få hjælp, hvis noget går galt. Så sørg for, at du giver nogen besked om din rute og hvornår du planlægger at være hjemme igen. På den måde, kan de slå alarm på dine vegne, hvis du ikke dukker op, når det er forventet.
Hvis du overnatter hytter, så husk også at udfylde logbogen, som kan være brugbar, hvis redningsfolkene skal finde dig. Og i samme dur kan en bjergsikkerheds-app også være rigtig hjælpsom, hvis du har udfyldt dine oplysninger korrekt.
Vejret er nogle gange uforudsigeligt i Sverige, især i bjergene. Derfor er det afgørende, at du er forberedt på al slags vejr. Du bør pakke flere lag tøj, selv hvis der er varmt og solrigt, når du tager afsted, så du kan justere dine lag afhængigt af vejret.
Tjek op på vejrudsigten inden du tager afsted. Og hvis du er på en flerdagstur, hvor du overnatter i en hytte, så tjek vejr-rapporten i hytten hver morgen, og juster dine planer i overensstemmelse med vejret. Husk, at der er ingen skam i at vende om, hvis vejret vender og forholdene bliver usikre – det er god, sund fornuft.
Vandring kræver et vist niveau af kondition. Det er en anstrengende aktivitet, især hvis du bestiger bjerge, og det der kræver, at du er i relativt god form. Ellers kan det tage hårdt på din krop. Så hvis det er muligt, så anbefaler vi, at du arbejder på din styrke og udholdenhed i et par måneder eller uger før du tager afsted.
STF har markeret over 400 vandrestier i Sverige. Det primære formål er at hjælpe dig med at finde vej. Disse markeringer inkluderer vejvisning, nødtelefonnumre og afstands markører, og kan gøre din vandretur meget mere afslappet end hvis du bevæger dig over umarkerede områder. Farvede markører betyder forskellige ting, for eksempel markerer STF sommervandringer med malede røde sten.
Husk dog altid at medbringe kort og kompas, så du kan finde vej, selv hvis du bliver væk fra den markerede rute, hvilket kan ske overraskende nemt.
Nogle folk har en tendens til at undervurdere vand. Det er altid tilrådeligt at krydse floder forsigtigt, især hvis du ikke kan se hvor dybt det er. Hvis du skal vade gennem lavt vand, så gør det med skoene på, da du har bedre fodfæste og mindre risiko for at beskadige dine fødder. Sørg også for, bruge en vandrestav, så du kan teste dybden af vandet foran dig og bruge den som støtte. Undgå hurtigt bevægende vand, da kraften kan være overvældende. Accepter, at du nogen gange er nødt til at gå en stor omvej (eller vende om) hvis floden har for meget kraft på.
Du har brug for et kort og et kompas til at fortælle dig, hvor du er til enhver tid. Sørg for, at du har et aktuelt kort over området, og hvis du aldrig har brugt et kompas eller kort før, skal du øve dig inden du tager afsted. Selvom du kan bruge GPS, har din enhed et batteri med en begrænset levetid, så derfor bør du altid medbringe et kort og et kompas som et backup.
Af sikkerhedsmæssige årsager, er det smart at tage din mobiltelefon med dig, når du tager på vandretur. Der er god dækning i mange vandreområder i Sverige, så du kan ringe efter hjælp, hvis du har brug for det. Der er også flere selskaber, hvor du kan leje en satellittelefon, som virker, selv hvis du er uden for netværksdækning.
Og husk at medbringe et ekstra batteri, hvis du vil vandre i længere tid.
De fleste hytter og bjergstationer har nødtelefoner, hvorfra du kan ringe til bjergredderne, hvis det er nødvendigt. Gør dig bekendt med hver bjergstation/hytte på din valgte rute, for du ved aldrig, hvornår du får brug for ringe om hjælp eller advare nogen om en mulig fare. Der er ingen grund til at tage unødvendig risiko, når du vandrer, og du skal ikke være bange for at bede om hjælp.
Det er vigtigt at drikke rigeligt med vand og spise nok, når du er på vandretur - især hvis det er en længere rute, hvor du overnatter. Så medbring nok vand, mad og snacks så du kan genopbygge energien på din vej. Hvis du er i bjergene, vil du ofte have adgang til friske kilder, men vi anbefaler altid at medbringe et filter, hvis du planlægger at drikke herfra, da der ingen måde at tjekke, om vandet er forurenet eller ej.
Når du vandrer langt ude i naturen, kan du støde på mange forskellige typer af dyreliv. Det er én af de magiske ting ved at vandre i det fri. I Sverige kan du se alt fra elge, rensdyr og hjort til bjørne, ørne og ulve. Uanset hvilket vildt dyr du møder på din vej, rådes du til ikke at forstyrre dem, og hvis det er muligt, gå udenom dem. Og hvis du støder ind i en flok rensdyr eller lignende, der bevæger sig i din retning, så træd til side og giv dem massere af plads til at passere.
Ulykker kan ske alle steder, også på vandreture, og derfor er det godt at være forberedt. Så husk at medbringe en førstehjælpskasse. Du kan også ringe 112 for at kontakte bjergredderne, som altid står på standby, men vær opmærksom på, at det kan tage lidt tid for dem at nå til din placering.
Bjerghytterne vil for det meste også være udstyret med en telefon, som anses for at være mere pålidelig end en standard mobil.
Distance: 130 km
Sværhedsgrad: Moderat til krævende
Længde: 5-7 dage
Höga Kustenleden er en af de mest populære vandreture i Sverige. Gennem de 13 forskellige etaper vil du opleve en unik blanding af både kyststrækninger og eventyrlige skove samt naturområder med et rigt plante- og dyreliv. Det er det eneste sted i Sverige, hvor man kan vandre så højt oppe og samtidig så tæt på kysten, nogle steder bevæger ruten sig over klipper som er 250 meter over havets overflade.
Undervejs vil du opleve smukke naturområder som skærgårde, høje klipper, bjerge, grotter og søer. Da etaperne varierer i både længde og sværhedsgrad, er vandrestien velegnet til både begyndere og øvede vandrere. Gå hele ruten eller vælg de dele, der passer dig bedst.
Den midterste del af stien består for det meste af området omkring Skuleberget, hvor du også kommer gennem Skuleskogen Nationalpark, som er et af rutens højdepunkter. Der er blandt andet klipper, rislende vandløb og mørke søer, samt den spektakulære Slåttdalsskrevan - en dyb ravine, som du vandrer igennem.
For dem, der søger overnatning langs stien, er der forskellige muligheder som hostels, hoteller, hytter og mulighed for camping. På nogle dele af ruten kan man også købe mad, mens man andre steder skal medbringe sin egen.
Distance: 440 km
Sværhedsgrad: Moderat
Længde: 15-20 dage, men kan deles op i mindre etaper
Kungsleden (“Kongestien” på dansk) er uden tvivl en af Skandinaviens smukkeste vandreture. Den krydser det vilde nord i Lapland og tager dig forbi Sveriges højeste bjerg, birkeskove og åbne fjeldområder. Og takket være den nordlige placering, kan du om sommeren opleve 24 timers dagslys på ruten.
Afhængig af hvor mange kilometer du dækker på en dag, kan det tage op til en måned at vandre hele ruten. STF har dog opdelt den i 5 overskuelige etaper, så du kan vælge at gøre ruten så lang eller så kort som du har lyst til.
Kungsleden strækker sig over et varieret landskab i Lapland og skifter mellem alpint terræn og birkeskov. Den passerer også gennem fire nationalparker, og du kan møde flokke af rensdyr langs hele stien, hvilket kræver, at man tager hensyn. Dette er en utrolig flot vandretur, hvor der er masser af bjerghytter, som du kan gøre brug af, hvis du vandrer i flere dage, men du kan også vælge at slå telt op.
Distance: 19 km
Sværhedsgrad: Moderat til krævende
Længde: 6 til 8 timer
Hvis du vil prøve en lille bid af Kungsleden, så prøv denne her dagstur. Du starter med at vandre gennem en smuk fyrreskov, der snart bliver erstattet af birkeskov. Efter et par kilometer kan du forvente en storslået udsigt over Langas-søen, og et par kilometer senere passerer du vandreturens højeste punkt, 775 meter over havets overflade. STF har markeret ruten det med orange markeringer så den er nem at følge, og du undgår at blande den sammen med nærliggende stier.
Distance: op til 1000 km
Sværhedsgrad: Moderat til krævende
Længde: Vælg mellem dagsture og flerdagsture
Sörmlandsleden er cirkulært system af vandrestier med i alt cirka 1000 km præparerede stier i Södermanland. Den gåes sjældent i sin helhed (i hvert fald ikke på én gang), men giver rig mulighed for både dagsture og flerdagsture. Stierne bugter sig gennem et meget varieret landskab, som byder på både natur og kultur, men du vandrer gennem vildmarken og forbi historiske monumenter. Det er en af de længste vandrestier i Sverige med i alt 62 etaper og 36 ekstra forbindende stier.
Terrænet er meget varieret, og det er sværhedsgraden også. Det ene øjeblik vandrer du i ubeboet vildmark og det næste går du gennem en lille by. Sörmlandsleden har noget for enhver smag, fra åbne landskaber til vildmark, smukke kyststrækninger, søer og nogle steder får du en smuk udsigt over Østersøen.
Langs nogle af strækningerne kommer man også forbi dagligvarebutikker, og vil man overnatte, er der shelters, hytter, hoteller, vandrehjem samt mulighed for at campere langs ruten.
Distance: 130 km
Sværhedsgrad: Let
Længde: 5-10 dage
Utvandrarleden går gennem forfatteren Vilhelm Mobergs hjemby, og passerer flere steder fra hans berømte bog "Utvandrarna", som handler om de svenske emigranter, der forlod deres landsbyer og flyttede til USA mellem 1850-1910 på jagt efter et nyt liv. Denne rute kan både vandres og cykles, og på nogle strækninger kan du også padle. Langs stien kommer du forbi varierede landskaber som granskove, løvskove, enge, søer og sommerhuse.
Der er også cafeer og gårdbutikker undervejs, hvor du kan holde pause, samt muligheder for overnatning, hvis du vil gå hele ruten på én gang. Stien har en spændende historie og er et perfekt rejsemål for de historieinteresserede vandrere.
Distance: op til 1250 km
Sværhedsgrad: Let til moderat
Længde: Vælg mellem dagsture og flerdagsture
Skåneleden er en fantastisk måde at opleve Skåne på, da den byder på varieret natur med spændende kontraster mellem høje klipper og lange hvide sandstrande med udsigt over havet. Stien er opdelt i over 100 etaper, og du kan vælge, om du vil vandre langs kysten eller længere inde i landet, uanset om du vil på en dagstur eller på en længere vandretur. Alt efter hvor du vælger at tage hen, kan du opleve alt fra dybe urskove og historiske monumenter til bølgende landskaber med et rigt plante- og dyreliv samt smukke birkeskove, imponerende klippeformationer og kyststrækninger.
Der findes STF hytter langs ruten for dem, der vil vandre i flere dage, og mange steder er der også shelters, hvor du kan stoppe, hvis du trænger til en pause.
Distance: 80km
Difficulty: moderate
Duration: 4 days
Mörbylångaleden is an exciting hiking route that cuts through breath-taking open fields and cultural monuments. It further meanders through the floor of Mittlandskoggen, which is a massive deciduous forest. This forest is home to hay fields and old grazing areas from the Iron Age.
Distance: 83 km
Sværhedsgrad: Moderat
Længde: 4-5 dage
Mörbylångaleden er en spændende vandretur på øen Öland, der bugter sig gennem åbne marker, forbi historiske monumenter og gennem den eventyrlige Mittlandsskogen, som er Nordeuropas største sammenhængende løvskovsområde, der er vokset op over gamle gårde fra jernalderen.
Udover den smukke og varierede natur langs ruten, kommer du også forbi ældre landsbyer, søer, kunstneriske skulpturer og naturreservatet Stora Alvaret, samt informationstavler, hvor du kan læse mere om Ölands natur, kultur og historie.
Da Mörbylångaleden går gennem store dele af Öland, er der mange aktiviteter du kan lave undervejs såsom kajak, svømning og besøg på små kunstneriske butikker, da øen har mange atelierer med både design og kunsthåndværk.
Tjek også det berømte Långe Jan fyrtårn og Ottenby Fuglestation, som byder på forskellige fugleture, et fuglemuseum, naturcenter, en restaurant mv., som du kan finde på øens sydspids. For enden af hver etape er der overnatning, hvoraf de fleste også har en restaurant.
Distance: 12,5 km
Sværhedsgrad: Let
Længde: 3-4 timer
Edsåsdalen er en gammel fjeldlandsby, som ligger syd for Åre i en smuk dal. Om vinteren er der fantastisk skiløb og i sommermånederne kan du nyde nogle gode vandreture. Stierne er godt afmærket, så de er nemme at følge, og du vil støde på shelters undervejs, hvor du kan stoppe for at spise frokost. Der er mange ruter at vælge mellem i området, men vi anbefaler at vandre op til Renfjället som er en bjergtop, der vil byde på en smuk 360 graders udsigt fra toppen.
Området byder på et bjerglandskab med græssende får og køer samt let tilgængelige bjergtoppe, moser, vandløb og småsøer. Edsåsdalen er perfekt for dem, der vil vandre, fiske og bare nyde freden af at være ude i det fri. Og når fiskesæsonen er slut, kan du tage hertil for at plukke svampe eller bær i den friske efterårsluft.
Distance: 81.6km
Sværhedsgrad: Moderat
Længde: 4-5 dage
Pilgrimsleden kan beskrives som Sverige i miniatureformat, en smuk og naturskøn vandresti, der snor sig gennem landskabet i Dalsland. Den er opdelt i flere etaper, og hvis du går hele ruten, vil du opleve et varieret terræn. Det er en rute af modsætninger; det ene øjeblik er det behageligt og afslappende og det næste hårdt og udfordrende.
Undervejs føres du gennem både vildmark og dybe skove, samtidig med at den giver en vidunderlig fornemmelse af landskabet og byder på fantastiske udsigter over middelalderkirker. Med sit varierede terræn er Pilgrimsleden i Dalsland perfekt til dem, der elsker udfordringer.
Distance: 370 km
Sværhedsgrad: Moderate til krævende
Længde: 5-7 dage
Kyststien er en af Vestsveriges smukkeste vandrestier og et samarbejde mellem Sverige og Norge i et projekt om vandreruter langs kysten. Den blev indviet i 2007 og er opdelt i tre sektioner, hvor du blandt andet vil gå langs havet og gennem den svenske skærgård, der afbrydes af skove, gamle landbrugsområder og tager dig op på bjergtoppe med havudsigt.
Der er én sammenhængende rute, der snor sig langs Bohusläns kyst mellem Uddevalla og Sotenäs samt flere korte cirkulære ruter og selvstændige etaper i Stenungsund, Tjörn, Orust, Lysekil, Sotenäs, Tanum og Strömstad. Det betyder, at området byder på et stort udvalg af vandremuligheder, både til dagsture og længere vandreture.
Du kan nå de fleste af etaperne både med bil og offentlig transport, og langs flere af dem finder du også et godt udbud af services såsom cafeer, restauranter, hoteller og hostels.
Distance: 46 km
Sværhedsgrad: Let til moderat
Længde: 3 dage
Jämtlands-trekanten er en af de mest kendte og mest populære vandreture i de svenske fjelde. Du vandrer forbi tre bjergstationer undervejs – Storulvån, Sylarna og Blåhammaren – hvor der både er overnatning og mulighed for at spise morgenmad og aftensmad.
Langs stien kommer du blandt andet forbi en bjergsø, små vandløb, som du vader over og hængebroer. Stierne er velholdte og er nemme at navigere, hvilket gør det perfekt til begyndere eller erfarne vandrere, der ønsker en afslappende gåtur. Nyd den smukke natur langs vandrestien og tag en kaffepause i et af shelterne.
Distance: 340 km
Sværhedsgrad: Let til moderat
Længde: 12 til 16 dage men kan deles op i mindre etaper
Siljansleden snor sig rundt om Siljansøen og Orsasøen i Dalarna og består af i alt 340 kilometer, som du både kan vandre og cykle. Ruten tager dig forbi gamle fæboder, gennem bakkede og mægtige landskaber, forbi søer, over moser og op ad bjerge. Stien vil nogle steder have højdeforskelle på over 400 meter, så du belønnes med en utrolig udsigt over Siljan og det omkringliggende landskab.
Ruten tager dig gennem centrum af Leksand, Orsa og Rättvik, hvor du nemt kan starte din vandretur, hvis du foretrækker at gå en mindre bid af ruten. Der er orange markeringer på træerne hele vejen, som gør denne rute meget let at følge.
Udover disse byer foregår det meste af vandringen stort set i tilgroet og ubeboet terræn med nåleskove og moser, så du skal være velforberedt, hvis du planlægger at gå hele ruten. Du kommer også forbi mange søer og bække, der giver mulighed for både at fiske og at bade.
Denne sti er velegnet til både kortere dagsture og flerdages vandreture. Hvis ønsker du at overnatte på ruten, er der både hytter, shelters og mulighed for camping. Du finder også flere STF vandrerhjem langs vandreruten.
Distance: 73 km
Sværhedsgrad: Let til moderat
Længde: 5 dage
Kullaberg-naturreservatet på Kulla-halvøen skiller sig ud på mange måder, med sine dramatiske klipper, der rejser sig lige op af havet og byder på en fantastisk udsigt over Øresund og Kattegat. Så det kommer som ingen overraskende, at det er blandt de mest besøgte naturområder i Skåne.
Udover at nyde den smukke udsigt i alle retninger, får du også mulighed for at opleve det unikke plante- og dyreliv. Lige fra rådyr, ræv, grævling og (hvis du er heldig) kronhjort eller måske spor fra vildsvin. Her bor også dyr som firben, frøer, slanger og de fugleinteresserede kan kigge efter sjældne fuglearter, mens du også kan være heldig at glimte marsvin i vandet. Eller hvorfor ikke besøge grotterne, hvor der er gjort arkæologiske fund?
Med hvad med vandring tænker du nok? Kullaleden er en del af Skåneleden og går rundt om hele halvøen. Det er en spændende sti, hvor du vandrer over klipper, og er værd at opleve med god tid, så du har mulighed for at opleve så meget af halvøen som muligt. Udover at vandre kan du også fiske, padle, dykke, svømme og klatre her.
Distance: 12 km
Sværhedsgrad: Let
Længde: 4 timer
Vålådalen ligger syd for Åre og er en del af Vålådalen naturreservat. På bjergstationen finder du overnatning, restaurant og andre aktiviteter udover vandreture som cykling, kajak, fiskeri mm. Det er også udgangspunktet for forskellige vandreture, både dags- og flerdages ture.
Dagsturene i naturreservatet varierer i længde, og uanset hvilken du vælger, er du her garanteret et fortryllende landskab, der fører dig gennem birke- og granskov og blomstrende enge. Her er noget for både begyndere og øvede bjergvandrere, og vi anbefaler Blanktjärnsrundan, som er en cirkulær rute, der tager dig op til den krystalklare sø, Blanktjärnarna.
Distance: 21 km
Sværhedsgrad: Let til moderat
Længde: 8 timer (kan deles op i to dage)
Helags er et bjerg nord for Ljungdalen i Härjedalen, nær grænsen til Jämtland og Norge. Toppen af Helags-bjerget har en højde på 1797 meter, og er en populært vandre-destination for både erfarne bjergvandrere og begyndere, der gerne vil prøve at vandre på et fjeld.
Den korteste afstand til toppen af Helagsfjället er fra Kläppen, og vandreturen derfra til STF Helags fjeldstation, der ligger ved foden af bjerget, er 12 km, hvor du også kan overnatte. Vandringen op til bjergets top kræver ingen avanceret udstyr eller speciel erfaring, og på toppen venter der fantastiske udsigter i alle retninger, da du blandt andet kan se toppen af Prædikestolen og Sylarna, mens Helags-gletsjeren, som er Sveriges sydligste gletsjer, spreder sig ud under dig. På trods af at det er så højt oppe, er der grønt og fyldt med blomster om sommeren.
Du kan gå fra Kläppen til toppen af bjerget på én dag, hvilket er en vandretur på omkring 8 timer, eller du kan overnatte på bjergstationen og dele turen op i to. Toppen er lettere at bestige end dens skarpe profil antyder. Fra 1000 meters højde kommer du op til 1796 meter på cirka fire timer i det stenede terræn. Det er dog aldrig så stejlt, at man skal klatre, men der kan være våde områder, hvis isen er smeltet.
Distance: 340 km
Sværhedsgrad: Let til moderat
Længde: 15 til 20 dage men kan deles op i mindre etaper
Bohusleden er en populær vandretur på cirka 340 kilometer, delt op på 27 etaper, der fører dig gennem Bohusläns smukke og varierede natur. Ruten starter syd for Göteborg i Lindome og strækker sig helt op til Strömstad. I løbet af den første del af ruten er du ofte tæt på byområder, hvilket gør det nemt at starte og slutte din vandring lige hvor du ønsker, samt finde overnatning, mad og drikke. Fra etape 18 begynder dog Bohusläns største sammenhængende vildmarksområde, hvor man selv skal medbringe mad og soveudstyr, selvom der er shelters på visse strækninger.
For det meste er ruten let at vandre, men nogle steder er der større højdeforskelle, som kan gøre det lidt mere krævende. Omgivelserne varierer mellem stille skove, fjeldområder, moser og selvfølgelig dejlige kyststrækninger.
Distance: 71 km
Sværhedsgrad: Let til moderat
Længde: 4 dage
Götaleden byder på naturskøn og varierede vandring bestående af 9 forskellige etaper, der nemt kan nås fra togstationer langs ruten. Det er en bynær vandresti, der er blandet med smuk natur, fantastiske udsigtspunkter, skove, badevenlige søer og bakker.
Langs stien er der flere shelters samt hyggelige overnatningssteder og restauranter med god, lokalt produceret mad. Götaleden er generelt klassificeret som en let til moderat rute, men dette kan variere afhængigt af hvilken del af stien du vælger at gå.
Distance: 160 km
Sværhedsgrad: Let til moderat
Længde: 6-8 dage
"Padjelanta" betyder "det høje land" på samisk og har givet vandreruten sit navn efter det samiske område, som du passerer igennem på denne vandretur. Den 160 km vandrerute er relativt let at gå og løber gennem Padjelanta nationalparken.
Terrænet er åbent, og du vil for det meste gå over trægrænsen, hvor du kommer forbi søer, glitrende floder, bjerge og birkeskove. Området har en rig flora takket være klipperne, der har et højt indhold af kalk, som resulterer i blomstrende heder og enge. Der er også omfattende rensdyravl i området, og det er sandsynligt at du vil støde på flokke af rensdyr på din tur, så det er vigtigt, at du viser hensyn.
På toppen af Måskásgájsse på hele 1724 meter over havets overflade venter en utrolig udsigt over Tarra-dalen og Sareks høje bjerge mod nord. Du kan starte vandreturen både fra Ritsem i nord og Kvikkjokk i syd. For dem, der ønsker at overnatte, er der flere bjerghytter langs ruten. Der er også nogle butikker undervejs og i Kvikkjokk finder du også en restaurant, samt bar, cafe og butik. Padjelantleden er velegnet for begyndere, og hvis du vil opleve en rigtig vild følelse, så er Lappland et godt valg for dig.
Distance: 15 km
Sværhedsgrad: Moderat
Længde: 5-6 timer
Grövelsjön er en landsby i den nordligste del af Dalarna midt i de svensk/norske fjelde, og er et sandt paradis for fjeldvandring. Her tilbydes du fantastiske vandreture i bjergene, hvor du blandt andet kan vandre med rensdyr og opleve den samiske kultur.
Vandrestierne snor sig over bjerge, ned i dale, forbi vandløb og gennem smukke birkeskove. For dem der kan lide at fiske, er der også mange fine søer i området, både for begyndere og mere øvede.
Uanset om du besøger Grövelsjön om sommeren eller vinteren, må du ikke gå glip af at prøve den lokale mad og nyde de smukke omgivelser. I området finder du flere hyggelige restauranter samt forskellige overnatningsmuligheder for dem, der ønsker at blive længere tid. Det bedste ved at vandre her er, at terrænet ikke er så krævende, hvilket betyder, at det er velegnet til begyndere såvel som øvede frilufts-entusiaster.
Det bedste startpunkt for dine vandreferie er STF Fjällstationen hvorfra du kan nå 22 forskellige bjergtoppe som dagsture. Vi anbefaler at du prøver “tre toppe” ruten, som er en dagstur der starter og slutter på bjergstationen, hvor du bestiger 3 bjerge på over 1000 meters højde.
Distance: 47 km
Sværhedsgrad: Let til moderat
Længde: 4 dage
Tiveden er en del af Bergslagsleden og vil tage dig gennem urskove, forbi krystalklare søer, dybe raviner og gamle minder fra mineindustrien. Dele af ruten går også gennem Tiveden nationalpark. Det er for det meste en let rute at gå.
Der er et par overnatningssteder langs stien, og hvor der ikke er, kan du altid slå et telt op eller sove i shelters. Når du befinder dig i nationalparken kan du dog kun slå telt op på et anvist sted. Muligheden for at købe mad undervejs er ret begrænset, og du skal derfor selv medbringe mad til hele turen.
Udover at vandre, kan du på din vej også prøve at ride på en islandsk hest eller svømme i en af de 13 forskellige søer, du passerer mellem Stenkällegården og Ramundeboda.
Distance: op til 500 km
Sværhedsgrad: Let til moderat
Længde: 20-30 dage men kan også deles op i mindre etaper
Upplandsleden er en 500 km lang rute, som er delt op i 31 etaper, så du selv kan vælge hvor meget du har lyst til at gå. Ruten starter i Uppsala og går derefter gennem skove, forbi små søer og gamle gårde og ender i Långhäll, som ligger syd for Gävle. Vandreturen byder på en fantastisk friluftsoplevelse gennem åbne kulturlandskaber og vilde skove. Vandrer du i flere dage, er der shelters og hytter samt mulighed for camping.
Der er på det seneste udført et omfattende arbejde med at udskifte mange af informations-skiltene langs ruten og lave tydelige afmærkninger, så det er nemt at følge ruten.
Distance: 190 km
Sværhedsgrad: Moderat
Længde: 10 til 12 dage
Roslag-stien strækker sig fra Danderyd nord for Stockholm til Grisslehamn i Roslagen. Vandreturen byder på varierede miljøer, men for det meste vil du gå på skovstier eller grusveje gennem forskellige skove. Ruten ligger tæt på vandet, hvor man går forbi flere fine søer inden du slutter af ved havet, så der er rig mulighed for at bade langs Roslagsleden.
Du kommer også forbi adskillige ødegårde og små landsbyer, græsgange med køer og får, gamle kirker og historiske seværdigheder. Udover dette er der masser af gæstehuse, cafeer og campingpladser samt hyggelige hoteller og restauranter.
Distance: op til 1400 km
Sværhedsgrad: Moderat til krævende
Længde: Mulighed for både dagsture og flerdagsture
Östgötaleden er et af de længste stisystemer i Sverige og tilbyder i alt 1400 km vandrestier rundt i hele Östergötland på tværs af 13 kommuner. Det er dog ikke én og samme rute fra A til B, men en række forskellige ruter, der hænger sammen i et vist omfang, hvor det anbefales at tage et område ad gangen. Stierne fortsætter endda ud over amtsgrænserne i nogle områder, og selvom det ikke anbefales at gå hele Östgötaleden på én gang, er det et fantastisk område for både dagsture og flerdagsture, hvor især den smukke Östgöta-slette er værd at opleve.
Ruten krydser flere naturreservater, der byder på varierede natur- og kulturoplevelser. På Östgötaleden vandrer du gennem dybe skove, smukke enge, bjergrigt vildmark og forbi en smuk skærgård langs kysten af Vättern-søen.
Der er i alt 147 etaper med varierende sværhedsgrader, der byder på forskellige oplevelser, så der er noget for enhver smag. Hver rute er tydeligt markeret med orange markeringer, så det er nemt at navigere, selv for begyndere.
Distance: 18 km
Sværhedsgrad: Krævende
Længde: 10-14 timer
Kebnekaise er Sveriges højeste bjerg, og byder på glimrende vandring, hvor toppen består af to tinder, der er næsten lige høje. At bestige Kebnekaise er en ekstraordinær udfordring og et ægte eventyr.
Fra STF bjergstationen er der to klassiske ruter for at komme til toppen: Den vestlige rute og den østlige rute. Hvis du vil gå uden en guide, skal du vælge den vestlige rute. Det er en lang og fysisk krævende tur i et stejlt og meget stenet terræn, hvor du dækker omkring 18 km tur/retur, men grundet terrænet tager det normalt mellem 10 og 14 timer. Det kan dog variere fra person til person og vejrforholdene på bjerget kan have en stor effekt på hvor krævende det er.
Den østlige rute er lidt kortere, ca. 14 km tur/retur, men den er umarkeret, kræver en guide, og de, der vælger at gå denne rute, skal også have klatrefærdigheder. STF organiserer daglige guidede ture, hvor du får information om sikkerhed i bjergene, og hvor de udlåner alt det sikkerhedsudstyr, du skal bruge til at vandreturen.
Vejrforholdene på Kebnekaise kan hurtigt ændre sig, fra time til time eller dag til dag. Det ene øjeblik kan du opleve solrige, varme forhold med tørre sten, mens du i det næste øjeblik kan opleve sne, storm og isdækkede sten, der kræver ekstra udstyr og viden for at krydse sikkert.
Men hvis du er klar til en udfordring og vil give Kebnekaise en chance, venter der en fantastisk panoramaudsigt på toppen, hvor du kan se gletsjere, kløfter og dale. Det bedste tidspunkt at bestige Kebnekaise er i juli og august, hvor sneen (for det meste) er smeltet.
Hvis du planlægger at tage på vandretur i Sverige, så overvej en af disse flotte ruter. Og husk, hvis du tager dig tid til at læse op på ruten, inden du tager afsted, kan du forberede dig bedre. Tjek vejret, distancen og sværhedsgraden, så du kan sikre, at ruten passer dine evner, og du kan få det meste ud af dit svenske frilufts-eventyr.
Læs mere: