Fyrene kan godt rykke til siden, for pigerne kan klare sig selv ... i freeriding. Vi har sammensat de 5 bedste tips til kvindelige freeride skiløbere, så du kan få al den inspiration, du har brug for.
Lad os male et billede: Du har vandret i 2 timer med dine ski på ryggen, du er træt og udmattet, men du når til bjergets top, spænder skiene på fødderne, og kan endelig nyde den smukke udsigt, den blå himmel, det dybe, hvide, uberørte sne, og du er sammen dine bedste venner. Spændingen, nerverne og adrenalinen, som du og dine venner føler, når I suser ned af bjergsiden - intet andet kan slå den følelse!
Psssst! Er det tid til at opgradere dit skiudstyr inden du tager på dit næste eventyr i bjergene? Så tjek det nyeste sortiment hos Ridestore:
Skijakke Dame | Skibukser Dame
Skijakke Herre | Skibukser Herre
Freeriding behøver ikke at være kun for de modige og frygtløse folk, du ser på Freeride World Tour, eller dem du skuer på afstand, mens du står på de sikre pister. Freeriding er for enhver, der jager følelsen af adrenalin, der elsker at være kreativ og gerne vil udforske bjergene, væk fra de markerede pister.
Hvis dette beskriver dig og dine venner, kan du fortsætte med at læse nedenfor om vores fem bedste tips til de piger, der ønsker at prøve freeride og vil holde trit med fyrene! Nu sker det!
Lad os starte med et absolut must, som alle, der bevæger sig væk fra de afmærkede pister, skal medbringe dem - nemlig lavineudstyr. Du kan nemt købe et sæt som dette online eller leje det hos udlejnings-butikkerne i skisportsstedet, så der er ingen undskyldning! Sørg for, at dit kit indeholder en sonde, lavinebipper og skovl (som minimum, helst også en lavine-rygsæk). Det skal også nævnes, at de ikke virker alene, da de tre dele hører sammen, så efterlad ikke nogen af dem hjemme.
Alle dele i dette sæt kan bruges i tilfælde af en nødsituation, f.eks. hvis en lavine kommer, når du er langt væk fra de afmærkede og bemandede områder, så kan et sæt som dette redde dit liv! Vær ikke den trælse type, der ikke tager udstyret med dig. På de fleste skisportssteder kan du endda blive frataget dit liftkort, hvis du bliver fanget off-piste, og ikke har lavineudstyr med dig.
De gode kits er super kompakte, så de kan nemt passe ind i din freeride rygsæk, som vi er sikker på ser super cool ud sammen med resten at dit skiudstyr.
VIGTIGT: Sørg for at holde dig informeret om, hvordan udstyret faktisk fungerer. Bed en professionel om at vise dig og dine venner, hvordan man bruger produkterne, hvis du er i tvivl, for at sikre en sjov og sikker oplevelse for alle! Freeride guides, instruktører og bjergbestigere vil vide, hvordan man bruger det, og du kan endda spørge nogen til afterski, hvis det er!
Snowboarding og skiløb opleves bedst, når det deles med dem, du elsker! Der er ingen bedre følelse end at suse ned ad bjerget med dine venner, prøve nye teknikker, lære af hinanden og have det sjovt sammen - det samme gælder for freeriding!
Vores tip er altid at medbringe en eller flere venner, når du vil prøve freeriding eller går off-piste.
Det vigtigste er, at du altid har en freeride makker, som du kører sammen med, og holder øje med. For hvis I er væk fra de bemandede piste, og det værste hænder, som fx at du (eller din makker) kommer til skade, I bliver væk, vejret bliver dårligt eller en lavine starter, så er det altid godt at have en hjælpende hånd. Sammen kan I komme igennem det sikkert!
Og når I alle er tilbage i sikkerhed igen, og nyder en øl eller varm kakao sammen, vil I dele de bedste minder, billeder og oplevelser fra jeres store dag i bjergene!
Hvis du skal på freeride tur, skal du være klar på hvad som helst! Vejret kan skifte hurtigt, og du kan måske få brug for en pudseklud til dine skibriller, eller en snack til hjemturen. Du skal være mere forberedt, end hvis bare planlægger at bruge dagen på de afmærkede piste. Vores tip for at sikre, at du er godt forberedt på uventede oplevelser i bjergene, er at have en skijakke i høj kvalitet.
Til freeride skiløb har du brug for en jakke med god plads til at bevæge dig, høj vandtæthed og massere af lommer, der er nemme at tilgå. Det lyder måske meget enkelt, men du har ikke lyst til at din jakke, eller andet tøj, holder dig tilbage fra at have den mest fantastiske tur.
Jakken skal være isoleret nok til at klare eventuelle lave temperaturer, men også åndbar, så du forbliver behagelig, når det er hårdt og pulsen stiger. Lommerne skal kunne opbevare alt hvad du kan få brug for på farten, når du er på vej ned af bjerget, så du ikke behøver stoppe og hive rygsækken frem halvvejs nede. Og så er det selvfølgelig også super fedt, at have en flot, stilfuld jakke, som vil skille dig ud fra mængden, når du viser dine fedeste tricks frem.
Inden du og dine venner tager afsted på en vidunderlig dag i bjergene, skal du tjekke den lokale vejrudsigt og risikoen for laviner i området. Det er vigtigt at kende vejrudsigten, inden du tager afsted, så du kan forberede det rette udstyr med flere (eller færre) lag, solbriller eller skibriller (linser til solrige dage og dage med lavt lys). Det ville være perfekt, hvis alle dage har dejligt vejr, men det er desværre ikke altid tilfældet. Derfor er vores tip, at tjekke vejrudsigten, og hvis det ser vanskeligt eller truende ud, så er det mere sikkert at blive i lokalområdet.
Sammen med dette skal du også være opmærksom på lavine risikoen i det område, du planlægger at udforske. Du vil sikker gerne ud lige efter, der er kommet en masse frisk sne, for at lave de første spor, men denne nye sne kan også føre til en øget risiko for laviner. Så sørg for at vælge en god dag til at skabe dine uforglemmelige eventyr i bjergene!
Selv de mest professionelle og episke freeride skiløbere går aldrig bare ud og håber, at de finder de bedste spor på magisk vis. De planlægger altid, hvilken rute de skal tage, inden de går afsted. Hvis du vil udforske nye områder, som du ikke kender til, vil du føle dig mest tilpas og sikker, hvis du ved, hvad du kan forvente, når du er afsted.
Der bør være kort over bjerget med de bedste områder til freeride-skiløb online, så du kan tjekke dem ud, før du ankommer. På denne måde kan du være sikker på, at du og dine venner får den sjoveste og mest spændende tur ned ad bjerget, når du ved, hvor de store spring, gletsjer og dale er. Backcountry vil altid være et ukendt område, der er let at fare vild i, så sørg for at kende vejen tilbage til byen.
Så der har du vores fem bedste tip til alle de damer, der elsker freeriding, og vil hænge ud med fyrene på til toppen af bjerget.
Disse fem tip kan virke seriøse og måske lidt skræmmende, men sandheden er, at freeriding tager snowboarding og skiløb til et helt nyt niveau. Når du styrer væk fra pisten og de markerede områder, betyder det også, at du er mere udsat for uforudsete begivenheder og pludselige vejrforandringer.
De bedste øjeblikke, du og dine venner vil huske, er når I suser ned gennem den uberørte sne, og er forberedte på alt.
Vi ses i bjergene!
Læs Mere: