Kan man stå på ski i Tyskland? Ja, der er masser af fantastiske skisportssteder at besøge. Tyskland venter på dig med de bedste rammer for skiture med familien, vennerne og meget mere.
Tyskland er kendt for mange ting som bl.a. arkitektur, kunst og Oktoberfest... Og det kommer heller ikke som nogen overraskelse, at Tyskland er hjemsted for nogle fantastiske naturområder med smukke bjerge, for de fleste kender nok godt til steder som Schwarzwald. Når det kommer til skisport, er det dog sjældent at Tyskland bliver nævnt, men vi er er for at fortælle dig, at det burde det!
Pssst... Har du brug for noget friskt nyt skiudstyr denne sæson? Se den nyeste kollektion hos Ridestore!
Skijakke Herrer | Skibukser Herrer
Skijakke Damer | Skibukser Damer
Hurtigsøgning - Tysklands bedste skisteder
Tyskland er måske ikke hjemsted for de mest vanvittige freeride-ruter som Frankrig; eller den mest hæsblæsende afterski som Østrig eller endda at være internationalt kendt for sit mad som Italien. Men hvad skisportssteder i Tyskland har at tilbyde, er virkelig noget der sælger... Fantastiske, venlige skiområder, som er perfekt egnet til familier i alle aldre og afslappede skiferier med vennerne - og det hele fås til kanon gode priser. Hvis du vil have fred og ro i nogle smukke bjerge med dine venner uden at knække kontoen, eller et skisportssted, der sætter familiens bekvemmelighed først, skal du ikke lede længere. Vi har her sammensat en liste over de bedste skisportssteder i Tyskland, for at hjælpe dig med at finde den perfekte destination for din næste skitur.
Med hensyn til bekvemmelighed bliver det ikke bedre end dette. De fleste af skisportsstederne ligger ekstremt tæt på lufthavne - for det meste München eller Innsbruck - så det er super nemt at komme dertil. Tyskland er også kendt for sine effektive motorvejssystemer, så i mange tilfælde, hvis du rejser sammen med familie eller venner, vil det være nemmere at køre selv. Det tager for det meste 2 dage at køre fra Danmark, eller evt. 1 lang dag (hvis I har flere i bilen, som kan agere chauffør), og det giver jer mulighed for at medbringe rigelig med mad, da bjergsupermarkeder ofte er dyre. Bilturen kan også blive en del af ferien, hvor I kan udforske nærliggende byer på vejen hjem og nyde det bedste fra begge verdener.
Snup en Currywurst eller en kringle, og lad os komme i gang!
Vi starter vores liste i Bayerischer Wald, som er en bjergkæde i det sydøstlige Tyskland, nær grænsen til Tjekkiet.
Hvor: Großer Arber, Bayerischer Wald
Nærmeste Lufthavn: München lufthavn, 2 timer 31 minutter væk (188 km)
Dette yndige skisportssted ligger i Bayern og er hjemsted for 11,5 km pister, 6 skilifte og rigelig med langrend i området. På trods af den lille størrelse, har Arber meget at tilbyde. Det er et moderne skisportssted med masser af infrastruktur for familier, såsom et børneområde og et par rullebånd til elever. 39% af pisterne er blå, så det et fremragende familie-skisportssted for begyndere.
Ridestore anbefaling: De har belyste pister om aftenen, så du kan køre natskiløb med familien!
Hvor: Arberland, Bayern, Bayerische Wald
Nærmeste lufthavn: Vilshofen lufthavn, 54 minutter væk (53,3 km)
Geißkopf har 8 km pister og 7 lifte at udforske. Uanset om du er til langrend, alpint skiløb, snowboarding, kælketure eller sne-vandring, vil du med garanti få en fantastisk tid dette familie-skisportssted!
Ridestore Anbefaling: Pisterne er præpareret til perfektion, så det er ideelt til at cruise ned af bjerget!
Vi går nu videre til skisteder i Oberbayern, som er et område i Sydtyskland, der grænser op til Østrig, så det kommer nok ikke som en overraskelse, at der er fremragende skisport i dette område.
Hvor: Tölzer Land, Oberbayern
Nærmeste lufthavn: Innsbruck, 1 time 28 minutter væk (77,7 km)
Herzogstand – Walchensee er hjemsted for 6 km pister og 2 lifte, hvilket gør dette skisportssted sødt og hyggeligt! Sæsonen er SUPER kort, og stækker sig kun over januar og februar og måske lidt ind i marts - men når sæsonen er i gang, er der en utrolig tæt skov, som danner rammer for noget fantastisk pudder-skiløb. Dette skisportssted er også meget budgetvenligt.
Ridestore anbefaling: Jeg ved, at vi alle elsker at stå på ski, men i betragtning af områdets naturlige skønhed, og overfloden af markerede vandrestier, anbefaler vi virkelig at bruge lidt tid på at vandre!
Hvor: Reit im Winkl, Oberbayern
Nærmeste lufthavn: Salzburg, 1 time 10 minutter væk (55,5 km)
Steinplatte – Reit im Winkl har 42 km pister og 14 lifte på tværs af Tyskland og Østrig! På den tyske side finder du skisportsstedet Winklmoosalm og på den østrigske side, har du Steinplatte. Fra begge sider er der moderne gondollifter, der fører skiløbere direkte op til skisportsstederne. Det er det perfekte skisportssted for hele familien, som byder på lækre pister af varierende sværhedsgrader, en fantastisk panoramaudsigt, en kreativ snowpark og traditionelle bjerghytter. Og for de mindste gæster tilbydes der dagpleje i deres helt egen Triassic Park.
Ridestore anbefaling: Snowparken på Tyrol-siden er et must, for alle freestyle-elskere!
Hvor: Tegernsee-Schliersee, Bayern
Nærmeste lufthavn: München, 1 time 11 minutter væk (93,6 km)
Spitzingsee har 20 km pister og hele 10 lifte, så det er nemt at komme rundt. Skisportsstedet tilbyder ikke meget andet end skiløb, men det er jo egentlig, alt hvad man behøver. Liftsystemet er effektivt og moderne, pisterne er velpræparerede og beliggenheden er kun 1 time fra München. Det er bare super praktisk det hele. De tilbyder også nogen gange aftenskiløb på de smukke pister.
Ridestore anbefaling: Hvis du vil prøve skitouring, så bestig Roßkopf (1,580 m). Derfra har du en episk og udfordrende nedstigning, hvor du kan køre om kap med dine venner.
Hvor: Wendelstein, Sudelfeld
Nærmeste lufthavn: Innsbruck,1 time 20 minutter væk (98,9 km)
Sudelfeld-Bayrischzell et fantastisk skisportssted med 31 km pister og 14 lifter, der transportere skiløbere fra byen Bayrischzell op til Sudelfeld. Skistedet tilbyder de smukkeste præparerede, vidt åbne pister, der giver dig en fantastisk panoramaudsigt over Inntal og Kaiser-bjergene. Du finder noget her for enhver smag, både nybegyndere, familier og ambitiøse skiløbere, plus masser af hyggelige bjerghytter, hvor du kan få en varm drink!
Ridestore anbefaling: Tjek det nye freeride-cross område ud, samt snowparken, hvor du kan sætte dine evner på prøve. Det er også et godt sted for ældre teenagere/unge voksne.
Hvor: Chiemsee Alpenland, Oberbayern
Nærmeste lufthavn: München, 1 time 20 minutter væk (124 km)
De bedste gaver kommer i små pakker, ikke? Oberaudorf - Hocheck er indbegrebet af dette. Skistedet har 8 km pister og 5 lifte, og det er virkelig gearet mod dagsgæster fra München med gratis parkering, hvilket er en drøm. Skisportsstedet er lille, men ideelt til en dagstur, hvorefter du har tid til at besøge de andre nærliggende skisportssteder... Og der er også natskiløb, whoop whoop!
Ridestore anbefaling: Du skal prøve kælkebakken, som er 3 km lang. Det er sjovt for hele familien.
Hvor: Bayerische Voralpen, Bayern
Nærmeste lufthavn: München, 1 time 13 minutter væk (94,6 km)
Brauneck – Lenggries/Wegscheid ligger kun en kort stund fra München, og tilbyder 34 km pister, som betjenes af 16 lifte. Det er et virkelig traditionelt skisportssted, der oser af bayersk charme. Det er endnu et klassisk skisted (det virker som om, der er et mønster her i Tyskland) med fantastiske, vidt åbne pister, der er velplejet, og herfra kan du nyde den imponerende udsigt over Karwendel-bjergene.
Hold øje med Milchhäuslexpress-liften, som er en super moderne, opvarmet skilift med fuld komfort, som demonstrerer, hvor højteknologisk dette skisportssted er. Faciliteterne inkluderer også omfattende sneproduktion, så du er garanteret fantastiske snedækkede pister hele sæsonen.
Ridestore anbefaling: Prøv World Cup-ruten og Waxenstein-pisten ned til dalen.
Hvis du gerne vil stå på ski, uden at køre hele vejen til Alperne, så overvej at besøg Sauerland, som kun ligger en halv dags kørsel fra Danmark. Her finder du ikke uendelige skisportssteder, men i stedet en super hyggelig atmosfære, som kan danne rammer for en god familieferie.
Hvor: Hochsauerland, Nordrhein-Westfalen
Nærmeste lufthavn: Cologne Bonn Lufthavn, 1 time 30 minutter væk (105 km), eller Düsseldorf lufthavn, 1 time 45 minutter væk (123 km)
Det ser ud til, at alle skisportssteder i Tyskland er moderne og veludstyrede, og Winterberg er ingen undtagelse. Du kan nå hertil på blot 6 timers kørsel fra den danske grænse, og skiområdet er hjemsted for 27,5 km pister og 21 lifter. De har hele 9 snowcats, der arbejder hver nat for at sikre, at der er perfekte pister hver dag, hvilket er dejligt. Winterberg er et ideelt sted at øve sine færdigheder på alle niveauer, og der er god plads til at køre om kap med ens venner, for at se, hvem der kan komme hurtigst til bunden af bakken! Selve landsbyen byder på mange hyggelige restauranter, hvor du kan sidde ved bål og spise, mens du lader dine ømme muskler slappe af.
Ridestore anbefaling: Natskiløb på de perfekte pister? ja tak!
Vil du besøge et af Tysklands mest naturskønne områder? Så tag til Hochschwarzwald, der ligger i den sydvestlige del af Tyskland og grænser op til Frankrig og Schweiz.
Hvor: Schwarzwald, Baden-Württemberg
Nærmeste lufthavn: Zürich 1 time 37 minutter væk (94,5 km)
Det bedste ved Feldberg-Seebuck/Grafenmatt/Fahl er beliggenheden, for skisportsstedet ligger midt i den sensationelle Schwarzwald, og byder derfor på virkelig inspirerende udsigter. På 1448 meters højde har du en fantastisk udsigt over dalen, og når lysforholdene er gode, kan du endda se helt over til alperne! Det er også ikke kun udsigten man skal besøge dette skisted for, da der også er 30 km pister at komme efter, som betjenes af 14 lifte. 54% af pisterne er røde, så bjerget er velegnet til let øvede skiløbere.
Ridestore anbefaling: Sæt dine evner på prøve på freeride-ruterne gennem træerne eller på FIS world cup-ruten!
Zugspitze er det højeste bjerg i Tyskland med en højde på 2962 meter, så du kan forvente fantastisk skiløb i dette område!
Hvor: Wetterstein bjergene, Bayern
Nærmeste lufthavn: Innsbruck, 1 time 36 minutter væk (89,9 km)
Zugspitze er et vildt fedt område - her kan du opleve Tysklands højeste bjerg på næsten 3000 m. Selve skisportsstedet er også super hyggeligt, og byder på 20 km pister og 10 lifte. På grund af sin højde er Zugspitze også et af Tysklands mest snesikre skisportssteder og byder på op til 7 måneders snedækning. Det er hvad vi kalder for en dejlig lang sæson! Gondolen går op til Eibsee i Grainau, og byder på en imponerende udsigt. Det er et glimrende sted for familier med ældre børn eller grupper af venner, der prioriterer fantastisk skiløb og vil nyde pisterne fuldt ud.
Ridestore anbefaling: De har både et freeride-område og et kælke-område, så der er masser at lave.
Hvor: Hoher Kranzberg bjergene, Bayern
Nærmeste lufthavn: Innsbruck, 46 min væk (42 km)
Mittenwald-Kranzberg har 15 km pister til rådighed og 8 lifte. En tur til Kranzberg er som at rejse tilbage i tiden, men på den dejligste måde. Skisportsstedet har en romantisk, bayersk vinter-charme med hyggelige hytter og udsigt over Karwendel-bjergene. Dette skisportssted er perfekt til familier med yngre børn, da infrastrukturen tydeligt er designet med familieferie i fokus.
Ridestore anbefaling: Børnene vil elske Brunos børneområde
En smule vest for Zugspitze finder du Ostallgäu, som er endnu et område der grænser Østrig og vil danne rammer for en fantastisk skitur.
Hvor: Ostallgäu, Bayern
Nærmeste lufthavn: Zürich, 2 time 28 minutter væk (216 km)
Nesselwang har et fantastisk moderne ski-system, der kun er et par år gammelt, hvilket gør skiløb i området super chill. Du kan her opleve 7,3 km pister og 8 lifte, og den lokale by er unægtelig charmerende - det er en traditionel, billedskøn tysk landsby. Skistedet byder på godt alpint skiløb, og en af de bedste snowparker i Tyskland.
Ridestore anbefaling: Nyd de stille og totalt underbefolkede pister og den fantastiske snowpark.
Hvor: Oberallgäu, Bayern
Nærmeste lufthavn: Zürich, 2 timer 31 minutter væk (173 km)
Ofterschwang er et paradis for let øvede skiløbere, da over 60% af pisterne er lækre røde pister. I alt er der 16 km pister og 7 lifte at gå efter, og hvis du elsker at spise og drikke lokale specialiteter, vil du elske alle de traditionelle bjerghytter.
Ridestore anbefaling: Erfarne skiløbere vil elske World Cup-ruten ned til Ofterschwang, og alle kan have det sjovt i sne-/forlystelsesparken ved liften på toppen.
Hvor: Allgäu, Bayern
Nærmeste lufthavn: München, 2 time 8 minutter væk (161 km)
Pfronten har i alt 5 træklifte, og skistedet er perfekt til en lille familieferie. Bjerget byder på pister for alle niveauer: 2 km lette pister (blå), 2 km moderate pister (røde) og 2 km avancerede pister (rød/sort). I Pfronten vil familier føle sig hjemme, for der er ingen lange køer man skal vente i, og de særlige familiepriser vil gøre skituren til ren fornøjelse. Siden vintersæsonen 2017 har snemaskiner garanteret perfekt præparerede pister hver dag af sæsonen. Pfronten er også ideel til ski randonnée eller snesko-ture, og du kan endda tage på vandreture eller langrendsture gennem Pfronten-dalen.
Uanset hvad, vil Pfronten danne rammer for et fantastisk vinterferie for både familier og vintersport-entusiaster, for det er et komplet vintereventyrland. Selve landsbyen er hyggelig og rolig, så det er et godt sted at slappe af efter en lang dag i sneen.
Ridestore anbefaling: Det oplyste aftenskiløb på en af de længste og smukkeste oplyste pister i Allgäu hver onsdag eller fredag er et absolut MUST!
Hvor: Allgäu, Bayern
Nærmeste lufthavn: München, 2 time 13 minutter væk (178 km)
Hjemsted for 130 kilometer fantastiske pister og hele 48 lifte fordelt på områderne Nebelhorn, Fellhorn, Söllereck, Kanzelwand, Heuberg, Walmendingerhorn og Ifen. Er du klar til at opdage og udforske alt dette, når som helst mellem december og maj? Med alt dette skiterræn lige uden for døren, er Oberstdorf et af de mest spændende skiområder i Tyskland. Skiområdet strækker over til Kleinwalsertal i Østrig, og med fancy restauranter, rustikke og hyggelige hytter og fantastisk solrige terrasser, kan du opleve det bedste mad fra begge lande. Det er en ski- og spiseferie for dem, der elsker begge dele i lige grad!
Ridestore anbefaling: Der er så meget at byde på her, med masser af terræn og udfordrende downhill, men et absolut must, er den helt nye snowpark. Det er det idéelle sted, at sætte dine freestyle-færdigheder på prøve, og du kan opleve aften-belysning på pisterne og i parken hver onsdag.
Hvor: Bad Hindelang, Oberallgäu
Nærmeste lufthavn: Innsbruck, 2 timer 4 minutter væk (150 km)
Oberjoch-Iseler er et meget afslappet og tilbagelænet skisportssted, som er henvendt til familier med yngre børn. Resortet er sødt og hyggeligt med idylliske bjerghytter til at spise og slappe af i, og Oberjoch er faktisk Tysklands højeste bjergby. Med 32 km pister og 5 lifte til rådighed, er der rigelig med skiløb at kaste sig ud i, og der er også masser af langrendsruter at opleve.
Ridestore anbefaling: Børnene vil elske børneområdet, Schneekinderland.
Vi slutter af med Erzebirge, som er et bjergområde, der grænser op til Tjekkiet i Østtyskland.
Hvor: Oberwiesenthal, Erzgebirge
Nærmeste lufthavn: Leipzig, 2 time 12 minutter væk (147 km)
Fichtelberg er et skisportssted, som er på sit højeste i januar og februar, hvor den nyfaldne sne byder på fremragende pudder-skiløb i skoven. Der er 15,5 km pister og 6 lifte, og så har du også en ret fed snowpark med opfindsomme features. Skisportsstedet er praktisk opbygget og nemt at navigere. Interessant nok ligger Oberwiesenthal lige ved den tysk-tjekkiske grænse, og er et af de mest snesikre skisportssteder i Erzgebirge.
Ridestore anbefaling: Kælkebakken i Fichtelberg er helt fantastisk. Kør om kap med dine venner!
Så hvad synes du? Er du hooked på ideen om at tage på skiferie i Tyskland? Du kan spise lækkert mad og stå på ski på velplejede pister med den super venlige lokalbefolkning - alt sammen til super rimelige priser! Tyskland er den perfekte destination for en bilferie fra Danmark, eller en nem flyvetur, hvis du vil afsted på en forlænget weekend.
PS
Hey, en kort bemærkning fra Angelica her. Alle oplysninger var korrekte da denne artikel blev skrevet, og informationen blev samlet gennem undersøgelser, omfattende viden og erfaring. Men ting ændrer sig i forskellige perioder af sæsonen, oplysninger bliver forældet, og links kan ændre sig over tid.
Måske har du nogle bedre oplysninger at tilbyde her, eller har opdaget nogle tillæg eller ændringer, der skal laves til artiklen. I så fald er du velkommen til at kontakte os, og vi vil overveje at tilføje dem!
Læs mere: