Dit næste eventyr ligger lige rundt om hjørnet. Drag mod bjergene og lad hverdagens problemer blive hjemme, find et fantastisk nyt arbejde med gode kollegaer og nyd til nye liv.
Drømmer du om at komme væk fra byens travlhed, og en ensartet hverdag med arbejde fra 8-16 og weekender, hvor der sjældent sker noget nyt. Forestil dig i stedet at bo i bjergene, møde utrolige nye mennesker og bruge din fritid på dine ski eller snowboard. Denne drøm kan blive til virkelighed, hvis du griber chancen og finder et skisæson arbejde! Men så kommer selvfølgelig spørgsmålet, hvilke ski job kan du lave derude, og hvad er det bedste skisæson arbejde?
Dette et valg, som mange unge folk i tyverne træffer, i stedet for at blive nedslidt af et hektisk storbysliv. Du kan vælge at rejse og bruge dine hårdt tjente penge, eller du kan tage ud til et skisportssted i 6 måneder, finde et arbejde og være omgivet af en fremragende udsigt, frisk sne og fantastiske mennesker. Så selv hvis du kommer til at arbejde 6 dage om ugen i et køkken, skal du bare kigge ud af vinduet, og det er motivation nok. Hvad er udtrykket, som mange skisæson-arbejdere siger igen og igen? En dårlig dag i bjergene er bedre end en god dag derhjemme.
Måske har du lyst til at bruge 6 måneder på at slappe af, feste og være fri for bekymringer, eller måske foretrækker du, at tjene nogle penge og udvikle dine evner på ski eller snowboard. Det job, du vælger til din skisæsonen, vil helt sikkert påvirke hvilken type skisæson, du vil have. Du kan vælge at blive en ansvarsfri opvasker på en restaurant eller en eftertragtet skiinstruktør. Men uanset hvad, kan du bruge din fritid på at køre pisterne tynde, danse på bordene i weekenden og vågne op mandag morgen med et smil på læben (det lyder cheesy, men det er sandt).
Så hvor skal du starte? Der er et hav af jobs ude i bjergene, og vi er her for at hjælpe dig i den rigtige retning, ved at se på, hvilke arbejde og pakker der tilbyde, og hvor du kan finde dem. Så læs her vores ultimative guide til skisæson arbejde, for at sikre, at du kan få det meste ud af din skisæson.
Pssst... Hvis du har brug for noget nyt skiudstyr, så tjek den nyeste kollektion ud hos Ridestore!
Skijakker Herre | Skibukser Herre
Dame Skijakker | Dame Skibukser
Der er massere af ledige stillinger i bjergene, da sæsonarbejdere praktisk talt driver skisportsstederne, fra lokale restauranter og natklubber til større rejseselskaber. De fleste virksomheder begynder at fylde deres ledige stillinger i slutningen af den foregående sæson for at starte den følgende november eller december. Så hvis du er ivrig, skal du begynde at søge job fra omkring maj måned, men du kan også være heldig, hvis du er en spontane type og lande et job en uge, før du rejser derud. Eller hvis du er frisk, og ikke har planlagt fremad, kan du tage chancen og rejse derud, bestille en uges overnatning, og tage på jobjagt direkte på skisportsstedet, ansigt til ansigt. Uanset hvad, for at komme i gang og for at forstå, hvilket arbejde der er tilgængeligt, er der hundredvis af jobsider og Facebook-sider, som er dedikeret til arbejde i vintersæsonen.
For ski jobs som chauffør, hotelpersonale, kokke, og rejse guides:
For jobs som ski- og snowboard-instruktører:
Hvis du gerne vil finde et arbejde på et bestemt skisportssted, fordi du ved, at du vil tilbringe din sæson der, som fx Whistler, Val D'Isere, Zermatt eller Hakuba, kan du søge direkte på skisportsstedets hjemmeside eller Facebook-side, hvor du kan finde jobopslag.
Som sæsonarbejder vil du opdage, at mange virksomheder tilbyder pakker, hvor lønnen er lidt lavere, men du får fx kost og logi dækket. Job-pakkerne afhænger af hvilket selskab og hvilken rolle du går efter. Hvis du prioriterer en let og simpel livsstil, kan du søge sådan et job hos rejseselskaber som Crystal Ski, Mark Warner og Nortlander. De vil normalt tilbyde indkvartering med dine kollegaer, et sæsonkort til skisportsstedet, leje af ski og snowboard, forsikring og de fleste måltider. Disse frynsegoder gør dit liv super nemt, og alt vil være gjort klart til dig, når du ankommer på skisportsstedet.
Alternativt, hvis du for eksempel arbejder i butikker, restauranter og barer, vil du højst sandsynligt selv have ansvaret for at finde en bolig og købe dit eget sæsonkort. Men med dette følger friheden til at vælge, hvor og hvem du bor sammen med (dette kan være en deal-breaker for nogen, især i betragtning af standarden for personaleboliger). Du kan finde rumboere og lejligheder på hjemmesider som:
Vores bedste råd er at være hurtig! Lejligheder, som er til rådighed for en sæson, har en tendens til at blive reserveret hurtigt, så hvis du vil have en god lejlighed til rimelige penge, så kom igang med at søge om sommeren.
Nedenfor har vil vi snakke om de bedste skisæson arbejde, der tilbyde, for at give en idé om hvordan hverdagen ser ud, hvilke frynsegoder, der hører med, og hvor disse sæsonjobs kan findes. De fleste af disse jobs er tilgængelige på ethvert skisportssted rundt om i verden, så vælg den type arbejde, der passer til dig, dine færdigheder og dine præferencer. Uanset hvilket skisæson arbejde du vælger, glæder vi os til, at du kan gå i gang med de bedste 6 måneder af dit liv.
Jobpakke (med forbehold for variation): Delt personalebolig, måltider, når man er på vagt, forsikring, sæsonkort, leje af ski/snowboard for sæsonen, rejser til og fra skisportsstedet, månedsløn.
Arbejdet som vært er sandsynligvis et af de mest tilgængelige job på et skisportssted, især i Alperne, da hytter og hoteller med værter er en kæmpe attraktion for turisterne. Hvis du tidligere har været tjener eller haft et andet arbejde indenfor hotel- og restaurationsbranchen, så er en rolle som vært eller hotelpersonale også et af de nemmeste job at få. Du vil servere morgenmad, eftermiddagskaffe og aftensmad og sandsynligvis rengøre værelserne. Det er meget arbejde, men når du først er god til det, vil du kunne stå på ski hver dag og have tid til at mødes med dine venner på barerne på et rimeligt tidspunkt. Når du tænker på jobbet som en vært, kommer du måske til at tænke på filmen "Chalet Girl", hvor hun kun arbejdede i omkring 3 uger af sæsonen, fik enormt store tips, og boede i en 5-stjernet hytte, men lad dig ikke narre! Du vil ofte skulle stå op kl. 6 til morgenmads-vagter og opleve at du er nødt til at forlade afterski for at servere eftermiddagskaffe 6 dage om ugen. Men du vil være en del af et stort team, der alle har samme oplevelse, arbejder lignende timer og hjælper hinanden med at komme ud af hytten så hurtigt som muligt. Der er en "work hard, play hard" livsstil!
Jobpakke (med forbehold for variation): Delt personalebolig, måltider, når man er på vagt, forsikring, sæsonkort, leje af ski/snowboard for sæsonen, rejser til og fra skisportsstedet, månedsløn.
Mad er en kæmpe del af et skisportssted, uanset om man snakker om burgere på bjerget, en smuk tallerken pasta eller et gourmet 5-retters måltid med et ostefad, så spiller kokken en væsentlig rolle og jobbet er eftertragtet. Hvis du er uddannet kok eller har joberfaring som kok, er du heldig, og du kan finde massere af arbejdsmuligheder i hytter, hoteller og restauranter. Kokke i bjergene er heldige nok til at få adgang til nogle fantastisk råvarer, såsom bjerg oste, kød fra gårde nede i dalene og lokal vin. Det hele foregår i et betydeligt mere afslappet køkken en derhjemme, med den ekstra fordel at du kan bruge dine fridage på bjerget. Dette er den største fordel for mange kokke, der tager til bjergene, for at leve et mere et afbalanceret liv.
Jobpakke (med forbehold for variation): Mad, når man har vagt, drinks og rabatter, nogle gange tilbydes der også personale indkvartering og sæsonkort.
Hvis du er vant til at arbejde indtil sent på natten og betjene hundredvis af fulde mennesker, så er jobbet som bartender på et skisportssted perfekt for dig. Det er et af de mere intense job på skisportsstedet, da du kan forvente at servere øl til afterski og jägerbombs indtil kl 4 om morgenen. Resten af dagen er dog din egen, hvor du enten kan indhente søvn eller give den gas på pisterne, alle ugens dage. Din hverdag vil bestå af tre ting: arbejde, stå på ski, sove, og så gentage dagen efter. Hvis du kan overleve denne livsstil i 6 måneder, så er du virkelig modstandsdygtig og har udholdenhed som en olympisk atlet.
Det har selvfølgelig også sine fordele at arbejde som bartender, da alle de andre sæsonarbejdere på skistedet vil lære dig at kende, og du vil du sandsynligvis også lære resten af personalet i området at kende. Du vil ofte få rabatter på drikkevarer i andre barer, ligesom du vil give de andre bartendere rabatter, når de besøger din bar. Du vil være en del af afterski festen hver eftermiddag og aften. Det eneste problem er, at dine kammerater drikker shorts, mens du serverer dem, og de vil være på arbejde, mens du kan tage den første lift op til pisterne om morgenen.
Jobpakke (med forbehold for variation): Delt personalebolig, måltider, når man er på vagt, forsikring, sæsonkort, leje af ski/snowboard for sæsonen, rejser til og fra skisportsstedet, månedsløn.
Ideen om at køre på snoede bjergveje med fantastiske udsigter er noget, som mange betragter som himmelsk. Hvis du elsker at køre bil, kan du blive chauffør i skisæsonen, og du vil blive betalt for at køre de lange veje mellem dalene og køre rundt i firehjulstrækkere. Der er masser af chaufførjobs tilgængelige for sæsonarbejdere, så du kan blive transfer-chauffør til og fra lufthavnen eller en chauffør på skisportsstedet, der henter varer, hjælper hotelpersonalet og transporterer gæsterne rundt i lokalområdet. Dette job har minimalt ansvar og er generelt afslappet det meste af ugen (undtagen når du skal skovle en meter sne, hvilket sker relativt ofte).
Som du kan forestille dig ligger vagterne normalt i løbet af dagen, så tiden på bjerget er begrænset. Fridagene vil være fantastiske, da det er der, du har tid til at stå på ski fra første til sidste lift. Hvis du værdsætter dine aftener, så kan du se frem til at have relativt tidligt fri, når alle de andre arbejder nattevagter, og du og de andre chauffører kan være de første i baren.
Jobpakke (med forbehold for variation): Hvis du følger et instruktørkursus, tilbyder skolen som regel kost og logi, leje af ski eller snowboard og sæson liftkort. Når du så har fået et instruktør job, skal du muligvis finde din egen bolig, men nogle steder vil skolen hjælpe dig med dette.
Når man tænker på at arbejde en skisæson, tænker de fleste automatisk på at blive ski- eller snowboard instruktør. Fantasien løber frit, og man drømmer om at tilbringe hver dag på pisterne, tage på episke eventyr i sneen, og samtidig have meningsfulde oplevelser med at undervise. Men lad ikke fantasien komme alt for langt foran dig selv her, for at blive instruktør skal du nemlig fuldføre et kursus, der vil optage omkring halvdelen af din sæson. Sørg for, at du som minimum færdiggør en BASI 2 eller tilsvarende kursus for at sikre, at du er kvalificeret nok til faktisk at undervise resten af sæsonen. Når du er uddannet som instruktør, kan du ofte finde et job i den skole, du lærte på.
Du bruger halvdelen af din sæson på at udvikle dine færdigheder som skiløber eller snowboarder, og den anden halvdel kan du forvente at arbejde lange dage uanset vejret. Du er garanteret at bruge mere tid på bjerget end nogen af de andre sæsonarbejdere. Men husk at forbered dig på at håndtere timevis af grædende børn og hektiske skiskoler.
Jobpakke (med forbehold for variation): Delt personalebolig, måltider, når man er på vagt, forsikring, sæsonkort, leje af ski/snowboard for sæsonen, rejser til og fra skisportsstedet, månedsløn.
At være en guide for et rejseselskab kan være et af de mest sjove job i på skisportsstedet. Arbejdet som guide findes normalt gennem store rejseselskaber, og du fungerer hovedsageligt som kontaktperson for gæsterne. Du er ikke bundet af en specifik hytte eller et hotel. Du bruger det meste af din tid på at kommunikere med gæsterne og sørge for, at de er glade. Dette kan gå en af to veje, og afhænger af dine gæster. Hvis gæsterne er glade, har du en afslappet og sjov uge, men du kan også være uheldig og skulle håndtere gæster, som er utilfredse med alt, og hvor en af gæsterne brækker sit ben på dag to - Jobbet som guide er en følelsesmæssig rutsjebane, men det er bestemt ikke kedeligt.
I modsætning til mange af andre sæsonjobs, der er på et skisportssted, følger der et stort ansvar med denne rolle, da du skal at sikre, at dine gæster er glade. Når det er sagt, har guides en tendens til at arbejde færre timer end de fleste andre sæsonarbejdere, og resten af tiden kan du stå på ski og feste med dine gæster. Hvad er det man siger? Happy guests, happy life.
Det var kun en kort oversigt over nogle af de potentielle roller, der er tilgængelige på skisportssteder rundt om i verden. Der er mange flere typer jobs tilgængelig, så du kan helt sikkert finde et arbejde, der kan imødekomme dine færdigheder, hvilken type sæson du ønsker eller den løn, du gerne vil have. Men dette var nogle af de velkendte jobs, der er nemme at få og kan findes på alle skisportssteder fra Niseko til Whitefish til St. Anton.
Hvis du planlægger at arbejde en skisæson næste år, skal du være forberedt og starte jobsøgningen så hurtigt som muligt for at sikre, at du får den bedste rolle for dig. Hvis du i stedet føler dig spontan, kan du også finde ledige job i løbet af sæsonen, og de store selskaber har nærmest altid ledige stillinger. Dette kan skyldes, at mange folk ikke kan klare 6 måneders med non-stop fester, lange arbejdsdage og massere af tid på pisterne. Det vil være de mest intense måneder i dit liv, men helt sikkert også de bedste.
Læs mere: