UdstyrsguideRejseTips
Sprog
10 tips til overnatning i naturen

Drømmer du at tilbringe de lange sommernætter ude i den smukke natur omgivet af dine yndlingsmennesker? Vi kender godt følelsen! Måske har du gået og leget med tanken om at overnatte i det fri ude i bjergene? Uanset hvor meget erfaring du har med friluftsaktiviteter, håber vi, at denne artikel fra kan hjælpe dig godt på vej.

Kom ud og nyd freden, den smukke natur og den friske luft, der hører bjergene og skovene til. Når det er sagt, kan camping i bjergene eller andre vilde steder, være vanskelig for nybegyndere. Derfor har vi valgt at dele disse 10 tips for overnatning i bjergene, som du bør kende til, inden du drager afsted. Så læs videre for at sikre at din overnatningstur bliver så behagelig og stressfri som muligt.

1. Lav en tjekliste over udstyr

check list

Camping for begyndere kan være en udfordring, især hvis du ikke er sikker på, hvilken type udstyr du har brug for. Det værste, der kan ske, når man er ude og har planer om at overnatte i det fri, er at indse, at man har glemt noget vigtigt udstyr - for ofte er der langt tilbage til bilen. For at sikre, at du har alt det væsentlige udstyr med dig, anbefaler vi stærkt at lave en tjekliste inden du tager afsted, som bl.a. indeholder outdoor jakker, outdoor bukser, ekstra varme lag, mad, snacks og campingudstyr.

2. Vælg et godt sted at overnatte, inden du tager afsted

Det er meningen af campingture i bjergene skal være sjove og afslappende. Men det kan hurtig blive en stressende oplevelse, hvis du ikke er godt forberedt på, hvor du skal hen. Så tag dig tid til at læse op på, hvor du skal hen, hvordan vejret er, samt hvilke forhold og tilgængelige faciliteter, du kan forvente (fx er det super vigtigt at vide på forhånd, om det er adgang til frisk vand).

For at finde steder, hvor du kan sove i det fri, skal du ofte bevæge dig langt ud i bjergene. En god tommelfingerregel altid er at slå dit telt op på læsiden af bjerget. Her er der betydeligt mindre vind, og vejret har en tendens til at være lidt mildere, hvilket gør dig mindre sårbar, hvis vejret vender. Dette kan allerede besluttes inden du tager afsted ved at studere kortene over området.

Når du så kommer frem, skal du tag dig tid til at spejde i området for at vurdere en ideel campingplads, inden du slår lejr. Først skal du sikre dig, at du ikke befinder dig i et sted, hvor et stenskred eller lavine kan opstå, hvilket især er vigtigt, hvis du er i de høje bjerge med sne på toppen. Derudover skal du finde et sted, som har et stort nok fladt område, hvor du kan slå dit telt op - for det er aldrig behageligt at sove på en skråning.

3. Overnatning i det fri kræver betænksomhed og respekt for naturen

Think carefully about wild camping

Overnatning i det fri, også kendt som “vild camping”, kan være lidt intimiderende, især for nybegyndere. Her snakker vi om situationer, hvor du overnatter uden for en officiel eller autoriseret campingplads. Du vil komme til at sove i vilde områder, hvor du vil blive belønnet med ro, smuk natur og en følelse af at være uafhængig i det fri.

Men du skal være opmærksom på, at sådanne vilde overnatninger kommer med en række restriktioner, ansvar og en helt ny pakkeliste. Det er ikke nok at være forberedt på godt vejr og nemme forhold, for når først du er ude i bjergene, skal du være forberedt på at tackle enhver situation.

Det er også dit ansvar at læse op på hvilke restriktioner, der i området, for det kan variere meget fra land til land og fra region til region. I nogle lande kan du kun opleve camping i det fri i tilladte områder, mens lande som Norge, Sverige og Skotland har langt færre restriktioner på, hvor du må slå et telt op i bjergene. Uanset hvor du er, er den gyldne regel, at du ikke bør efterlade nogen spor af din overnatning - dvs. ingen skrald, ingen madrester og ingen toiletpapir!

4. Hold øje med vejret

Overnatning i bjergene kan være særligt vanskelig, når det kommer til at forudsige vejrforholdene. Selvom det kan være varmt, solrigt sommervejr nede i dalen, vil temperaturen hurtigt falde, når du bevæger dig op i bjergene, og nogle områder har sne året rundt, hvor temperaturen om natten kan falde under frysepunktet.

Kort sagt kan vejrudsigten i dalen være drastisk anderledes end prognosen blot en time væk i bjergene. Så sørg for at læse op på vejret i bjergene, og husk at du ofte kan ringe til kontoret for nationalparken, hvis du er usikker på hvilke forhold du kan forvente - især sneforholdene.

5. Medbring rigeligt mad og drikke

water

Forskellen på en god tur og en hård tur i bjergene afhænger ofte af, om spiser og sørger for at drikke rigeligt med vand - dette er specielt vigtigt, hvis din overnatningstur indeholder krævende vandring.

Det er vigtigt at drikke en masse vand for at forblive hydreret og sikre, at dine elektrolytter forbliver afbalancerede hele vejen igennem. Hvis du er ude og er aktiv hele dagen, kommer du til at brænde en masse kalorier, og derfor er det vigtigt, at spise godt, så din krop har nok energi, hvilket mindsker risikoen for udmattelse og ømme muskler.

For at undgå at bære unødvendig vægt er det er også smart at have en plan for, hvad du skal spise, og hvordan du skal lave mad. Dette vil spare dig for en masse tid og besvær, når du har fundet dit perfekte campingområde og sat dit telt op.

6. Invester i outdoor udstyr af høj kvalitet

Sørg for at investere i udstyr af høj kvalitet, når du tager på overnatningstur i den vilde natur, for at holde dig sikker og varm under hele din ekspedition.

Ordentlige vandresko

For at undgå vabler og ankelskader, skal du sørge for at skaffe dig et par robuste vandrestøvler, som du tester derhjemme inden du bruger dem på en længere campingtur.

Telt

Telte kommer i forskellige former og størrelser, og generelt gælder det, at jo lettere der er, jo dyrere er det også. Så det er med at finde en balance, der passer til dig og dine behov. Når du vælger et telt, anbefaler vi stærkt, at du vælger en model, der er en størrelse større end antallet af personer, der forventes at bruge det. På den måde vil du have nok lagerplads til dit udstyr og stadig give plads god plads til at sove behageligt.

Soveposer og underlag

Uanset hvornår du vælger at tage ud på en overnatningstur i naturen, er det en god idé at medbringe en sovepose og et varmt underlag, primært fordi temperaturerne har en tendens til at styrtdykke om natten. Når du køber en sovepose og et underlag, skal du være meget opmærksom hvilken temperatur-vurderingen der er givet for udstyret. På den måde kan du sørge for, at dit udstyr passer til det miljø og den årstid, du skal ud i, så du kan forblive varm og behagelig, uanset hvor du vil overnatte.

7. Vær forberedt på temperaturændringer

m6

Vejrforholdene kan være ret uforudsigelige, når man overnatter i naturen, og især i bjergene. Dagene kan være lyse og lune, mens temperaturerne om natten kan dykke under frysepunktet, selv midt på sommeren. Vinden kan også være barsk, især hvis du laver din lejr over trægrænsen, hvor det er svært at finde læ. Derfor er det udover telt, sovepose og underlag, også helt essentielt, at du medbringer nok lag tøj, så du kan forblive varm og beskyttet hele natten.

8. Juster din rygsæk - du vil takke os senere

Selvom det er nemt bare at slynge rygsækken på skuldrene og suse ud af døren, kan du forhindre ryg- og skuldersmerter, hvis du er opmærksom på, hvordan du bærer din rygsæk.

Hvis du bærer din rygsæk forkert, lægger du mere pres på din nakke og skuldre, som vil resultere i smerter. Så sørg for at justere stropperne, så det meste af vægten fra rygsækken sidder på dine hofter og stropperne er behagelige på dine skuldre. En korrekt tilpasset rygsæk vil holde dig i bevægelse, selv med en tung belastning.

For den bedste natur-oplevelse, sørg også for, at pakke din rygsæk korrekt

Og nu, hvor vi snakker om tunge rygsække, så gør dig selv en tjeneste og tag tid til at evaluere, hvorvidt din rygsæk er pakket ordentligt. De tungeste genstande skal placeres inderst, så de er tættest på din ryg, og så kan de lettere genstande være i toppen af rygsækken og på ydersiden. Hvis den er pakket forkert, vil tyngdekraften hive den væk fra din ryg, og den vil føles meget mere tung.

Lige meget hvor godt din rygsæk er pakket, kommer du dog ikke udenom, at den hurtig bliver tung. Derfor anbefaler vi, at du bruger tid på at pakke, og kun medbringer genstande, som du forventer at bruge. Nogle ting er selvfølgelig helt essentielle, og bør ikke udelades, hvilket især gælder navigation- og sikkerhedsudstyr. Men husk at campingture i naturens vilde områder er meget anderledes en at sove på en campingplads, og at du selv skal bære på alt du medbringer. Så lad den ekstra stegepande, den tykke bog og den tunge højtaler blive hjemme.

9. Husk at medbringe en pandelampe

Bring a headlamp

Hvis solen går ned, inden du når til din lejr, hvis du laver mad, slår dit telt op eller prøver at finde noget i din rygsæk om natten, kan du ikke slå den bekvemmelighed, der kommer med håndfri belysning, som en pandelampe tilbyder. Du kan have den bedste rygsæk, vandrestøvler, men uden en god pandelampe, kan du lige så godt blive hjemme. En pandelampe er en overraskende vigtig del af dit udstyr på campingture i naturen, både for bekvemmelighed og for sikkerheden. Derfor skal du ikke kun huske pandelampen med også ekstra batterier, så du ikke risikerer at løbe tør for lys.

10. Brug sund fornuft og vær sikker derude

En overnatningstur i bjergene kan være en fantastisk oplevelse, men den kommer ikke uden risiko. Derfor er forberedelse nøglen, når du vil overnatte i det fri. En førstehjælpskasse er en god start. Sørg for, at det indeholder plaster, bandage og solcreme. Sollys i høj altitude har en tendens til at være mere intens, så derfor er der risiko for at blive solskoldet, selv hvis temperaturen er lav. Så uanset hvornår på året du planlægger at tage afsted, skal du medbringe solcreme og en hat til beskytte mod solen.

Selvom du er en erfaren friluftsentusiast, er det altid sikret at tage på vandretur med en kammerat eller to, så du ikke er ude i bjergene helt alene. For overnatning langt ude i naturen, bringer nye risiko, som normalt ikke er et problem, hvis du er på en almindelig campingplads. Hvis du falder og kommer til skade, er det langt mere farligt, hvis du er ude helt alene.

Af alle vores tips til overnatning i naturen, er det altafgørende at vide, hvor du er, og at kunne lade andre vide, hvor du er, hvis det bliver nødvendigt. Bortset fra en GPS, sørg for at medbringe et kort og et kompas, og brug lidt tid på at lære at læse det på forhånd.

Afrunding

what to wear when you go hiking

Det var alt for nu, venner, vi håber at du har fundet denne artikel hjælpsom! Selvom det kræver lidt planlægning at overnatte under åben himmel, giver det en fantastisk følelse af frihed, som er det hele værd.

Hvis du har planer om at drage ud i bjergene på eventyr, så sørg for at tagge os på instagram ved at bruge #ridestore, for vi vil elske at høre om dine oplevelser.

Læs mere: