Hvis du har fået nye ski, eller har gjort fremskridt inden for dit skiløb, er det super vigtigt at justere dit setup og lære at indstille dine skibindinger korrekt for at være sikker på bjerget og få det meste ud af dit skiløb.
Når det kommer til at opdatere og optimere dit setup, skal du huske at indstille dine skibindinger. Når du har fået dem monteret, er justeringen af bindingernes DIN-indstillinger et vigtigt skridt for at sikre, at du kan køre så sikkert som muligt i sneen. Afhængigt af terrænet og dit niveau på ski, kan en korrekt justeret DIN-indstilling af dine bindinger forhindre alvorlige skader og beskytte dine knæ og andre led og knogler i tilfælde af en ulykke eller styrt. Så lyt efter, for det her er vigtigt!
Oversigt over justeringsguiden:
Hvorfor justere dine skibindinger?
Hvad er DIN-indstillinger?
Beregning af DIN-værdi for bindinger
Justering af skibindinger derhjemme
Sikkerhedsforanstaltninger og anbefalinger for skibindinger
Indstilling af skibindinger (eller DIN-justering, som det også kaldes), handler om hvor hårde dine skibindinger er i forhold til et styrt eller sammenstød. Kort sagt, det er mængden af kraft, der kræves under et rotations-, vridnings- eller lodret stød eller spænding, for at adskille skistøvlen fra bindingerne.
Ligesom med din skijakke og skibukser, er det vigtigt at finde den rette balance. Hvis dine bindinger er for løse, risikerer du at din støvle skiller sig fra dine ski, før den skal, hvilket højst sandsynligt vil resultere i et styrt. På den anden side, hvis dine skibindinger er for stramme, vil de ikke skilles ad, når du styrter, hvilket kan skade dine ankler, skinneben, knæ, hofter og stort set alt andet! Derfor er det altafgørende at få den korrekte DIN-indstilling, både for at opnå den bedste ydeevne og for at forhindre skader.
DIN står for "Deutsches Institut für Normung", og DIN-indstillinger beregnes generelt på to måder. Den første metode hedder tibia-metoden, som primært bruges i Tyskland og som udføres af en ekspert, der måler bredden af tibia-plateauet ved knæet. Dette er en ret involveret process, så de fleste skibutikker verden over bruger kropsvægts-metoden. Denne metode blev udviklet i Schweiz og USA og er skabt ved at bruge data fra styrt og skader til at beregne den sikreste DIN-værdi for skiløberens højde, vægt og skistøvle størrelse, og denne metode tager også højde for alder og niveau på ski.
Dit DIN-tal er en værdi, som du skal justere dine bindinger efter, og hvis det er beregnet korrekt, vil det give dig rigelig støtte og det rette niveau af sikkerhed. Vi leder altså efter den magiske indstilling af dine bindinger, der holder dig sikker og fast på dine ski, men frigiver din skistøvle lige inden en skade!
Beregning af din DIN-værdi kræver, at du kender nogle detaljer om dig selv og dit udstyr - og at du er ærlig om dit niveau som skiløber!
Kig først efter din vægt og højde i venstre kolonne af de første to tabeller nedenfor, som er opdelt efter køn. Hvis du ikke kan finde en præcis kombination af din højde og vægt, så vælg den række, som passer tættest på. Kig derefter på kolonnerne til højre i tabellen og find den, som passer med længden af sålen på din skistøvler. Hvor denne kolonne krydser rækken med højde/vægt finder du din basis DIN-værdi.
Denne basis DIN-værdi skal nu justeres, og derfor skal du nu kigge på tabellen over skiløber profiler. I venstre kolonne skal du vælge den række, som matcher bedst med dit niveau på ski, og derefter skal du gå på tværs af rækken og vælge din aldersgruppe. Yderst til venstre i rækken, vil du nu kunne læse, hvordan du bør justere din basis DIN-værdi, som du fandt i den første tabel. Du vil kunne se, om du skal gå en kolonne op eller ned eller forblive med den originale værdi, som du fandt til at starte med.
Niveauer af skiløbere anses som:
Nedenstående tabel er kendt som skiløber profil-tabellen og bruges til at finjustere din DIN-værdi baseret på din alder og dit niveau.
Hvis du finder disse tabeller forvirrende at navigere, er der heldigvis også online lommeregnere, som du kan bruge til at hjælpe med at beregne dine DIN-indstillinger.
Når du først har sat dine skibindinger på dine ski, skal du klippe dine skistøvler til bindingerne. Hvis de ikke passer, skal du tjekke længden af din støvle og justere tå-bindingen med en skruetrækker til enten at være større eller mindre, indtil du har den perfekte pasform til dine skistøvler.
Du kan også justere bindingen ved hælen ved at løsne skruen og flytte den bagerste del frem eller tilbage, indtil du finder en sikker pasform. Stram derefter bindingen til. Processen kan godt drille lidt, så det kan være nødvendigt at pusle lidt med det. Og husk selvfølgelig, at gøre det samme på begge ski!
For at justere DIN-indstillingen skal du tjekke dine bindinger, hvor du finder en række tal på hæl- og tå delene. Dette er DIN-indstillingen og skal justeres til den værdi, du fik fra tabellerne ovenfor. Når det er gjort, skal du tjekke, dobbelttjekke og tredoblet-tjekke, at alt er kalibreret korrekt.
Bindinger der er monteret forkert, har en forkerte størrelse eller er justeret forkert (med en forkert DIN-værdi), vil øge risikoen for skader på pisterne betydeligt. Det er derfor super vigtigt at dine bindinger indstilles korrekt!
Hvis du køber nye ski i en butik, så sørg for, at de justerer dine bindinger efter de skistøvler, du vil bruge til at stå på ski, og husk at spørge dem om DIN-justeringen. Vi har hørt for mange skrækhistorier, hvor dette er blevet overset, og er resulteret i en alvorlig ulykke!
Hvis du lejer et par ski, så sørg for, at du også spørger om DIN-indstillingen, og få den justeret til dine specifikke mål. Ligeledes, hvis du køber brugte ski, skal du sørge for at genjustere dem til dine mål, støvler og DIN-værdier, for at undgå skader.
Indstil aldrig dine bindinger efter andres udstyr eller præferencer. Og hvis du skifter skistøvle, skal du huske at justere dem derefter. Brug af samme størrelse skistøvler fra forskellige mærker giver nemlig ikke altid den samme ydeevne.
Det var alt for nu! Vi kan ikke understrege nok, hvor vigtig ovenstående information er. Sørg for at justere dine bindinger og DIN-værdi korrekt, da dette vil hjælpe dig med at stå på ski - og styrte - uden skader! Et par minutter brugt på at kontrollere disse indstillinger kan spare dig måneders genoptræning. Og husk, én ulykke er én for meget.
Så vær sikker derude, stå på ski inden for dine grænser, og huske at have det sjovt. Vinteren kommer trods alt kun én gang om året!
Læs mere:
Hvis du har fundet denne article nyttig, og gerne vil se mere fra os, så overvej disse artikler, som vi tror du vil syntes om.