UdstyrsguideRejseTips
Sprog
Familievenlige Skisportssteder Europa

Når du ved, hvor de bedste skiområder i Europa er, kan du hvile roligt om natten og nyde din tid i bjergene med dine yndlings folk. Når du tænker over at tage børnene med på en skitur, kommer der nok en hel liste frem over potentielle problemer, som ikke påvirker skiture, der kun er for voksne.

Det er ofte mere dyrt at booke skiture i skoleferierne, og du skal købe skitøj til hele familien, hvilket øger omkostningerne betydeligt. Frygten for tårer og skænderier blandt søskende, store folkemængder, lange køer og stejle, travle pister uden plads til nybegyndere, det hele kan føles lidt overvældende. Og nogle skisportssteder er desværre ikke så familievenlige, som de gør sig ud til at være.

Så læs her, for at høre nogle af branchens hemmeligheder om de bedste skidestinationer til familier, så børnene kan komme på bjerget og lære af instruktører i verdensklasse på rolige, lange, brede og dejlige pister, samtidig med at du kan spare lidt penge! Du kommer til at sove godt i aften.

family friendly ski resorts

Pssst! Har du brug for lidt hjælp til at købe skiudstyr til dig og dine nærmeste? Så hop over til Ridestores butik, hvor du kan se det nye sortiment og få hjælp fra vores super venlige kundeservice team:

Skijakker Mænd | Skibukser herre
Skijakker Damer | Skibukser Damer

Hurtig Søgning: De bedste familievenlige skisteder

Europas bedste familievenlige skisteder

Her er vores bud på de bedste skisteder i Europa til en familie skiferie. I denne liste finder du både skisteder som egner sig til familier med små børn, familier med teenagere og familier med børn i alle aldre, så du vil uden tvivl kunne finde et skisted på denne liste, som vil passe til netop den type skitur, som du gerne vil tage din familie med på.

Flaine, Frankrig

e7
Liftkort
€€
Udstyr
€€
Mad
€€€
Hotel
€€€

Hvor: Le Grand Massif, Auvergne-Rhône-Alpes, Savoie Mont Blanc, Frankrig

Transport: Genève lufthavn ligger omkring 1 time og 15 minutter væk (70,6 km) og er nem at komme til ved at booke en transferbus eller leje en bil.

Skibart Område: 265 km 

Højde: 697 m – 2480 m

Flaine er perfekt til en familieferie, for det ligger tæt på Genève, så du undgår en lang transporttid, og børnene kan bruge mere tid på pisterne og mindre tid på at rejse.. Selve skisportsstedet er designet med omhu, men også lille og hyggelig, så det er nemt at komme rundt. Flaine er et skisted uden dikkedarer, så du og familien kan fokusere på skiløb og snowboarding mere end noget andet. Faciliteterne for de små er fantastiske med skiskoler i høj kvalitet og massere af begynderpister, hvor børnene kan trives og lære at stå på ski i det bedste miljø.

Ridestore Anbefaling:

Besøg Flaine, hvis det er jeres første skitur som familie, og der er mange begyndere iblandt, da over halvdelen af pisterne er grønne og blå.

La Rosiere, Frankrig

e8
Liftkort
€€
Udstyr
€€
Mad
€€
Hotel
€€

Hvor: Montvalezan, Haute Savoie, Frankrig

Transport: Chambery lufthavn ligger omkring 2 timer og 20 minutters kørsel væk med nemme forbindelser via forudbestilte transferbusser eller ved at leje en bil. Du kan også flyve til Grenoble, Lyon eller Genève. 

Skibart Område: 152 km

Højde: 1176 m – 2800 m

La Rosiere er et fantastisk fransk skisportssted, som er perfekt til hele familien, og tilbyder alt det, som en familie har brug for, for at skabe en mindeværdig skiferie. Skistedet har gjort meget for at imødekomme  familier, såsom familierabatter på liftkort, og let tilgængeligt information, så du har alle de oplysninger, du har brug for, for at vide hvilke aktiviteter tilbydes, der vil holde børnene glade og underholdte. Der er børneklubber for de yngste medlemmer og junior akademier for teenagere, så de kan komme ud på egen hånd, få nye venner og deltage i ski- og snowboard konkurrencer. På samme tid kan forældrene stå på ski på de smukke pister og spise i de hyggelige restauranter.

Ridestore Anbefaling:

Hvis I har lyst til at tage en stor udflugt som familie, kan I stå på  stå på ski over til Italien og udforske skistedet La Thuile.

Les Gets, Frankrig

e9
Liftkort
€€
Udstyr
€€
Mad
€€€
Hotel
€€

Hvor: Portes Du Soleil, Auvergne-Rhône-Alpes, Savoie Mont Blanc, Frankrig

Transport: Genève lufthavn ligger omkring 1 time og 20 minutter væk (70,6 km) og er nem at komme til ved at booke en transferbus eller leje en bil.

Skibart Område: 280 km

Højde: 1230 m - 2064 m

Les Gets har bogstaveligt talt fået et godkendelsesstempel for at være en af de bedste familievenlige skisportssteder, og kan derfor prale af mærket 'Famille Plus Montagne', så det bliver ikke meget bedre. Les Gets er et klassisk fransk skisportssted, der er en del af det fantastiske verdensberømte skiområde Portes Du Soleil. Det er vildt at tænke over, at man på under 90 minutter fra lufthavnen kan få adgang til 280 km af skiterræn. Med hensyn til infrastrukturen så er skisportsstedet nærmest skabt for begyndere, med utallige prisvindende skiskoler, der taler en række sprog (specialiseret i engelsk). Der er førsteklasses liftsystemer, som gør skiløb i Les Gets meget overskueligt i forhold til de ofte overfyldte pister, som kan finder andre steder i Frankrig, hvilket er ideelt, når man vil udforske bjerget sammen som en familie.

Ridestore Anbefaling:

Hvis temperaturene er for høje, og sneen er temperamentsfuld, kan du i stedet besøge nabo skistedet, Avoriaz, som har en højere beliggenhed og mere snegaranti.

Laax, Schweiz

rp1
Liftkort
€€€
Udstyr
€€€
Mad
€€€
Hotel
€€€

Hvor: Flims Laax Falera, Graubünden, Østlige Schweiz 

Transport: Zurich lufthavn ligger tættest på, og er omkring 3 timer væk (148 km), og der findes mange lufthavn transfer busser, som kan tage dig og din familie direkte til skisportsstedet.

Skibart Område: 188 km

Højde: 1100 m - 3018 m

Laax er et sejt skisportssted, der er kendt for sine berømte snowparks, freeskiing og slopestyle konkurrencer, samt et fællesskab af professionelle skiløbere og snowboardere, som træner her. Familier med teenagere, der er ivrige skiløbere og snowboardere, vil have det sjovt i Laax, og de ældre børn vil helt klart synes at deres forældre er seje for at vælge denne destination. Skisportsstedet er altid livlig og spændende med rig muligheder for underholdning på på pisterne og udenfor dem. Mens teenagerne øver deres tricks i diverse snowparks, kan de yngste medlemmer af familien nyde "Ami Sabi Snow Wonderland". Eventyrlandet er et sted for børn at lære at stå på ski i magiske omgivelser.

Ridestore Anbefaling:

Hvis dine børn er vilde med slopestyle, kan du se dem lære nye tricks, fremme deres evner og have det super sjovt, hvis de træner i Laax' Freestyle-camp.

Mayrhofen, Østrig

e11
Liftkort
€€€
Udstyr
€€
Mad
€€€
Hotel
€€

Hvor: Mayrhofen-Hippach Skiområde, Zillertal, Tyrol, Østrig

Transport: Fra Innsbruck lufthavn kan du komme dertil på under 2 timer med enten bil, bus eller tog.

Skibart Område: 142 km 

Højde: 630 - 2500 m

Mayrhofen er et skisportssted i verdensklasse og muligvis et af de mest populære i Østrigs, kendt for sit episke skiterræn og afterski. Dette afterski er dog stadig passende for hele familien, da det er mere end bare barer og dans på borde, men også masser af sjove, sne-relaterede aktiviteter. På bjerget er terrænet varieret og spændende for alle niveauer med fantastiske områder hvor nybegyndere kan øve sig, samt sjove zoner for de små. Der er også mange snowparker, der imødekommer både nybegyndere og øvede. Der er altid god stemning på pisterne i Mayrhofen, hvilket gør det til den perfekte destination, hvor hele familien kan have det sjovt!

Ridestore Anbefaling:

Der er masser af aktiviteter til eftermiddagene såsom skøjteløb og sne-tubing.

Hopfgarten, Østrig

e12
Liftkort
€€€
Udstyr
€€
Mad
€€
Hotel
€€

Hvor: Kitzbühel distriktet, Tyrol, Østrig

Transport: Salzburg er den nærmeste lufthavn, og derfra kan du komme til skistedet på kun 1 time og 30 minutter ved at leje en bil eller bestille en transferbus.

Skibart Område: 288 km

Højde: 620 m – 1957 m

Hopfgarten er en del af Ski Welt Wilder Kaiser- Brixental super skiområdet, der kan prale af hele 288 km skibart terræn. Hopfgarten er en sød lille landsby, der sidder ved foden af et af Østrigs højeste bjerge, Hohe Salve. Det er et relativt roligt og hyggeligt skisportssted, som er ideelt til familier eller dem, der er mere fokuserede på skiløb end på afterski. Unge familier og nybegyndere kan lære at stå på ski uden at skulle vove sig op ad bjerget, da der er et stort begynderområde med små bakker, transportbånd og sjove zoner direkte i byen.

Ridestore Anbefaling:

Dette er det perfekte skisportssted at besøge i højsæsonen, hvis du gerne vil undgå de travlhed og store folkemængder, det er ideelt til skiture omkring jul og nytår.

Pila, Italien

e13
Liftkort
€€
Udstyr
€€
Mad
€€
Hotel
€€

Hvor: Aostadalen, Italien

Transport: Torino lufthavn ligger to timer væk, mens Milano ligger halvanden time væk. Det er nemt at køre direkte fra lufthavnene med en lejebil, eller du kan tage et tog fra de fleste større byer til Aosta, og så bruge gondolen for at komme op af bjerget.

Skibart Område: 50 km

Højde: 1540 - 2740 m

Pila er et lille skisportssted, som ligger lidt op af bjerget fra byen  Aosta, så det er meget nemt at komme til med børn på slæb. Dette skisted er ikke som de typiske italienske skisteder, da der ikke er et glamourøst centrum med masser af barer og butikker, men i stedet ligger fokus omkring familier og nybegyndere. Selvom skisportsstedet er lille, er der mange skiskoler at vælge imellem med nogle af de bedste instruktører i Italien, og der er et overflod af lange, brede pister, hvor du kan øve dine sving. Italiensk kultur er meget familievenligt, og italienere gør meget for at give plads og skabe god stemning for de små, hvilket virkelig afspejles i Pila.

Ridestore Anbefaling:

Der er ikke mange skisportssteder i Italien, hvor man kan stå på ski direkte fra fordøren, men Pila er en undtagelse, så sørg for at booke nogle overnatninger direkte på pisterne, så I kan nyde dette fantastiske fænomen.

Obergurgl - Hochgurgl, Østrig

e14
Liftkort
€€€
Udstyr
€€
Mad
€€€
Hotel
€€

Hvor: Ötztal, Tyrol, Østrig

Transport: Innsbruck er den nærmeste lufthavn, som ligger blot 90 minutter væk, men skistedet kan også nemt tilgås fra Tyskland og Schweiz.

Skibart Område: 107 km

Højde: 1793 - 3082 m

Obergurgl-Hochgurgl er to charmerende østrigske landsbyer, der ligger 10 minutter fra hinanden, og som deler et fantastisk skiområde. Skistedet er ideelt til en familietur af mange grunde, men hovedsagelig på grund af dets enorme terræn. Det er ideelt til begyndere og let øvede skiløbere, med pister, der er perfekte til at lære og perfektionere dine færdigheder på ski. Skisportsstedet har også et meget effektivt liftsystem, så de kan prale af at have  minimale køer og ventetider, så det betyder mindre tid, hvor børnene kommer til at kede sig, da de i stedet kan bruge tiden på at give den gas på bjerget, og ikke behøver stoppe før de er trætte. Selve landsbyerne er charmerende, livlige og bilfrie, hvilket skaber en dejlig atmosfære for de små.

Ridestore Anbefaling:

Øverst på skisportsstedet finder du "Top Mountain Crosspoint Hochgurgl", som er et enormt kompleks med fantastiske udsigter, et motorcykelmuseum og restauranter. Det er helt klart et besøg værd, hvis I har brug for en pause fra kulden.

La Plagne, Frankrig

e15
Liftkort
€€€
Udstyr
€€
Mad
€€€
Hotel
€€

Hvor: Paradiski, Tarentaise, Auvergne-Rhône-Alpes, Frankrig

Transport:Den Chambery er den nærmeste lufthavn, som ligger 1 time og 25 minutter væk, men Genève ligger også kun 2 timer og 15 minutter væk, og har flere muligheder for internationale fly.

Skibart Område: 225 km

Højde: 1207 m - 3167 m

For de familier, der er ivrige ski- og snowboardere, er La Plagne den perfekte destination til en skitur. Der er en uendelig mængde pister i Paradiski-området, hvilket betyder, at både forældrene og børnene aldrig kommer til at kede sig eller køre på samme pist to gange! Den meste skiløb foregår hovedsageligt over 2000 meters højde, så der er altid en fantastisk udsigt, men også en lang og snesikker sæson. Dette giver god ro i maven, når man som forældre booker en tur til La Plagne, for man kan være sikker på, at sneen vil være rigelig, så I behøver aldrig vente og underholde børnene på hotellet. Området består af små landsbyer, der ligger oppe langs bjerget, og som alle egner sig godt til familier og tilbyder en overflod af aktiviteter uden for pisterne.

Ridestore Anbefaling:

Besøg igloo landsbyerne, som vil være en unik og magisk oplevelse for børnene.

Passo Tonale, Italien

e16
Liftkort
€€
Udstyr
€€
Mad
€€
Hotel
€€

Hvor: Dolomitterne, Trentino, Italien

Transport: Innsbruck lufthavn i Østrig ligger 3 timer væk, mens Milano og Verona ligger omkring 2 og en halv times kørsel derfra.

Skibart Område: 100 km

Højde: 1121 m - 3016 m

Passo Tonale ligger i de utrolige Dolomitter, og er en del af "Skirama Dolomiti Adamello-Brenta"-området, som kan prale af et omfattende terræn, der er perfekt til begyndere. Selve landsbyen er et specialbygget som et skisportssted, hvilket betyder, at det ikke er den mest attraktive landsby, men faciliteterne og designet af skistedet er effektivt og bekvemt. Uanset om du er oppe på bjerget eller spiser en stor middag i byen, behøver du ikke knække kontoen, da alt fra liftkort til pizza findes til rimelige priser. Når I er oppe på bjerget, kan I forvente lange, brede, vedligeholdte pisterne, som sikrer en dejlig skioplevelse for skiløbere uanset niveau.

Ridestore Anbefaling:

Der er en speciel rute, som er designet for at køre slædeture med hunde, hvilket er en oplevelse for livet.

Afrunding

Så var vores bud på de top 10 bedste skisportssteder for familier. Vi fandt ud af, at de alle har deres unikke fordele, så du kan vælge det sted, som er perfekt for dig og din familie, afhængigt jeres evner på ski, jeres prioriteter for skiferien, børnenes alder og så videre. Alperne behøver ikke at være et stort skræmmende sted for familier, og det behøver ikke at være en byrde at tage de små med på tur og introducere dem for skiløb. Disse skisportssteder vil danne rammer om en virkelig speciel familie skiferie, hvor I alle kan blive bedre på ski, dele jeres kærlighed for skisport og tilbringe kvalitetstid sammen. Disse skiture med familien vil skabe de bedste minder for livet, det er vi helt sikre på!

wrapping up

PS

Hey, en kort bemærkning fra din ven Angelica her. Alle oplysninger var korrekte da denne artikel blev skrevet, og informationen blev samlet gennem undersøgelser, omfattende viden og erfaring. Men ting ændrer sig i forskellige perioder  af sæsonen, og nogle hjemmesider giver forældede oplysninger, og links kan ændre sig over tid.

Måske har du nogle bedre oplysninger at tilbyde her, eller har opdaget nogle tillæg eller ændringer, der skal laves til artiklen. I så fald er du velkommen kontakte os, og vi vil overveje at tilføje dem!

Læs mere: