UdstyrsguideRejseTips
Sprog
De bedste vandreture i Schweiz

Hvis du er fan af skisport, så kender du sikkert allerede en del til Schweiz om vinteren. Men vi er her for at sige, at Schweiz også har masser at byde på om sommeren, når sneen er smeltet. Når solen står højt på himlen forvandles dette bjergrige land til et paradis for dem som elsker at tage på vandretur. Som du sikkert allerede har opdaget, er Schweiz et magisk land med en unik kultur, der kombinerer den autentiske, rustikke charme i bjergene med effektiv transport og glamourøse byer. De vandrestier som vi vil foreslå i denne guide, vil lade dig opleve begge disse aspekter af Schweiz, hvor du både kan finde ruter, som vil lade dig vandre i de høje, stejle bjerge i Alperne, og du kan finde stier, som snor sig gennem de solrige vinmarker i området nær Genève.

berner oberland switzerland

Pssst – hvis du er på udkig efter noget friskt, nyt udstyr til dit næste frilufts-eventyr, kan du se det nyeste outdoor tøj her:

Outdoor Jakker Herre  | Outdoor Jakker Dame
Outdoor Bukser Herre  | Outdoor Bukser Dame

Vi vil gennemgå en bred vifte af vandrestier fra korte ruter, som kan klares på en dag, men som tager dig til smukke udsigtspunkter og vandfald, til lange episke flerdagesture, som tager dig af hundredvis af km gennem landet. Uanset hvad der passer dig og dine evner, vil du ikke fortryde beslutningen om at udforske Schweiz til fods, da det vil give dig mulighed for at værdsætte alle de små detaljer, der gør dette land så specielt.

Vejret i Schweiz

weather in switzerland

Schweiz er velsignet med at have et meget varierende klima, hvor der er koldt om vinteren og varmt om sommeren. Dette gælder især i de høje bjerge, og derfor vil vi ikke anbefale vandrestierne om vinteren, især de højtliggende ruter, da de vil være udsat for sne og potentielle afspærringer. Gennemsnitstemperaturerne i de schweiziske alper om vinteren kan være omkring -5 grader celsius, så det er ikke særlig behageligt og byder på en hel ny liste af udfordringer og sikkerhedsforanstaltninger. Sommeren i Alperne er dog smuk, frodig og grøn med en gennemsnitstemperatur på 17 grader celsius, hvilket er meget mere behageligt, og så snart sneen er smeltet er det meget mere tilgængeligt til fods.

Hvis du begiver dig ud på stierne gennem vinmarkerne og søerne, så vil vandresæsonen er være meget længere end i bjergenere, og du kan for det meste kan komme afsted fra marts til november med gode temperaturer for vandring. Her i lavlandet kan du opleve temperaturer omkring 2 grader celsius i november og 26 grader celsius i august.

Hurtigsøgning

Riffelsee til Sunnegga

s9

Vandrerutens længde: 13 km 

Sværhedsgrad: Mellemliggende

Velegnet til: En introduktion til vandring i høje bjerge

Dem der elsker Zermatt om vinteren, vil elske det lige så meget om sommeren, hvor der er masser af vandrestier på tilbud. Rifelsee til Sunnegga er en fantastisk familievenlig vandretur, som giver dig mulighed for at se alle de bedste dele af området. Du kan starte med at tage det berømte Gonergrat-tog mod Riffelsee-søen, som er et smukt sted at se hele dalen. Det imponerende Matterhorn-bjerg vil stå i skarp kontrast med den lyse himmel og giver området sit ikonisk udseende. Dette er en rute, som vil tage dig op i en høj højde, hvor du vil passere forbi søer, skove og mange snedækkede bjergtoppe inden for 4-5 timer.

Ridestore anbefaling: Denne vandretur kan tilpasses og kan gøres længere eller kortere alt efter hvor lavt i dalen du starter og hvor højt du presser dig selv op.

Lauterbrunnen, Mürren

s10

Vandrerutens længde: 10 km 

Sværhedsgrad: Begynder

Velegnet til: Dem som gerne vil besøge små landsbyer på sin vej

Hvis du leder efter en vandretur med en eventyrlig følelses, som tager dig forbi smukke vandfald og rustikke bjerglandsbyer, så er dette noget for dig. Denne cirkulære rute starter og slutter i Lauterbrunnen. Den tager omkring 3-4 timer og på den korte tid vil du opleve en masse. Denne smukke dagsvandring snor sig gennem skove, krydser små vandløb, og fører dig til landsbyen Murren. Derfra går du videre Grimmelwald, som vi vil være det perfekte sted at nyde noget lækkert schweizisk mad mens du nyder bjergene. Sørg for at tage den længere rute tilbage til Lauterbrunnen, som vil føre dig forbi flotte vandfald, hyggelige landsbyer og smukke gårde.

Ridestore anbefaling: Bliv i området omkring Murren i et par dage, da der er mange flere afslappede dagsture at nyde.

Vinmarkerne i Laveux

s11

Vandrerutens længde: Op til 35 km 

Sværhedsgrad: Begynder

Velegnet til: Vin-entusiaster

Vinmarkerne i Laveux har meget at byde på udover den lækre vin, for de giver faktisk et interessant og frodigt terræn til vandreture. Med udsigt over Alperne i det fjerne, Genèvesøen og duften af vin, hvad mere kan man ønske sig? Der er mange ruter at tage, hvoraf nogle guider dig langs Genèvesøens nordlige bred, og nogle fører dig højt op af snoede stier. Der er en episk sti, som er 35 km lang og kan tage omkring 8 til 9 timer, som går under navnet Grand Traversée de Lavaux, der passerer alle de store vinmarker samt Chateau de Chillon slottet. Uanset hvilken rute du tager, kan du selvfølgelig stoppe ved vingårde for at smage.

Ridestore anbefaling: Skønheden i området kommer til live i efterårsmånederne

Walensee Søen

s12

Vandrerutens længde: 7,5 km 

Sværhedsgrad: Mellemliggende 

Velegnet til: Aktive vennegrupper 

Walensee søen kan danne ramme for en hel ferie, da der er masser at lave og udforske i området med selve søen, de omkringliggende bjerge og de smukke vandfald. En fantastisk vandresti, som er egnet til en dagstur, tager dig 7,5 km langs søens nordlige kystlinje. Du starter i den hyggelige lille landsby, Quinten, som kun er tilgængelig med færge, og ruten slutter i Betlis, hvor du skal tage en anden færge tilbage til hvor du startede fra.  For det meste er stien forholdsvis let og byder på vandring gennem skove og landsbyer, men der er også et stejlt punkt i midten, hvor du skal bevæge dig op af et krævende terræn med klipper og store sten, og det kræver god udholdenhed for at tackle opstigningen. Der er masser at se på vejen men hovedattraktionen er Schweiz' højeste fritflydende vandfald.

Ridestore anbefaling: Der er masser af campingpladser, som ligger på bredden af søen og kan danne ramme om en oplevelsesrig friluftsferie.

Alpine Panorama Ruten

s13

Vandrerutens længde: 510 km 

Sværhedsgrad: Mellemliggende/ekspert

Velegnet til: Vandre-entusiaster, som gerne vil opleve Schweiz

Hvis du elsker vandring og er charmeret af Alperne, så er dette ruten for dig. Alpine Panorama ruten er et episk 30 dages eventyr på 540 km, der tager dig fra Bodensee til Genevesøen. Denne rute vil føre dig gennem foden af Alperne, smukke marker og traditionelle schweiziske landsbyer, og du vil ende i storbyen Genève - det er en sandt schweizisk eventyr. Naturligvis er udsigten episk med snedækkede tinder og smukke enge så langt øjet strækker, og de kulinariske lækkerier du kan opleve undervejs vil uden tvivl hjælpe med at holde energien oppe. Du vil passere landsbyer som Gruyere og Emmental, hvor du kan prøve de lækre, lokale oste, og derefter kommer du til at gå gennem Laveux og La Cote, hvor der er rig mulighed for at smage de Schweiziske vine.

Ridestore anbefaling: Ruten består af 29 etaper, så den kan nemt opdeles i mindre bidder, hvis du ikke har tid til at gå hele vandreruten på én gang.

Via Alpina

s14

Rutens længde: 390 km  

Sværhedsgrad: Mellemliggende / ekspert

Velegnet til: Dem som gerne vil prøve en verdenskendt rute gennem de høje bjerge.

Via Alpina i sin helhed kombinerer 5 berømte internationale stier på tværs af 8 lande og byder på hele 342 etaper på de højtliggende stier gennem Alperne. Denne episke rejse tackles sjældent på én gang, så i stedet kan du tage den i overskuelige bidder, hvoraf én af disse bidder er i de smukke og charmerende schweiziske Alper. I stedet for 5000 km kan du gå 390 km fra Vaduz til Montreaux, hvilket tager omkring 20 dage at gennemføre. Undervejs vil du opleve det allerbedste af schweizisk alpe-kultur, forbi gårde, bjerghytter og skisportssteder. Dette er et sandt schweizisk eventyr, der er et absolut must, hvis du drømmer om at bruge 3 uger i de høje bjerge.

Ridestore anbefaling: Book et værelse på et spahotel, når du går forbi skisportsstederne, for at give dine ømme muskler mulighed for at hvile sig.

Trans-Swiss ruten

s15

Vandrerutens længde: 488km  

Sværhedsgrad: Mellemliggende

Velegnet til: Dem som gerne vil undgå de høje bjerge

Dette er endnu et episk schweizisk langdistance-eventyr, men den skiller dig ud fra resten ved at løbe udenom de høje bjerge, og derfor er det et godt alternativ til de klassiske alperuter. Vandreruten er perfekt for dem, der ønsker at udforske mere af dette fantastiske land til fods. Du starter i Porrenttruy og slutter i Mendrisio, og undervejs vil du opleve søer, bølgende bakker, floder og skove, som alle bidrager til at give ruten en magiske fornemmelse. Det er en forholdsvis nem rute, uden intensiteten af nogle af Alpernes stejle stier,  og da du passerer gennem både byer og landsbyer, kan du tilbringe dine aftener eller dage i et sted, der er mere livlig end de sædvanlige bjerghytter.

Ridestore anbefaling: Hvis du har tid, så tag en dag til at udforske de byer og landsbyer, du overnatter i, da du vil gå glip af nogle fantastiske destinationer hvis du kun sover der én nat.

Thurweg

s16

Vandrerutens længde: 160 km  

Sværhedsgrad: Begynder

Velegnet til: Større grupper

Denne vandretur følger floden Thur fra Wildhaus-søen gennem Thur-dalen og helt hen til flodens kilde. Denne rute giver dig mulighed for at opleve Thur-floden og den smukke, omkringliggende natur. Ruten strækker sig over 8 etaper, hvor der er mulighed for at svømme i søen, og passerer gennem vinmarkerne nær Zürich. Efter en relativt afslappet vandretur gennem Thur-dalen og højst sandsynligt masser af vinsmagning, kan du sætte tempoet lidt op, mens du går mod flodens kilde på Santis-bjerget.

Ridestore anbefaling: Dette er den ideelle sti at vandre om foråret, da stierne i bjergene stadig vil være lukket på grund af sne, og det er det ideelle tidspunkt at se floden fosse livligt med smeltevand fra bjergene.

Monte Rosa fra Schweiz

s17

Rutens længde: 56 km  

Sværhedsgrad: Ekspert

Velegnet til: Dem som erfaring med bjergbestigning i høj altitude.

I løbet af 3 dage vil du tilbagelægge 56 km gennem de utrolige schweiziske alper i Monte Rosa-regionen, startende i Saas-Fee og sluttende i Zermatt. Denne vandretur i høj altitude vil teste selv de mest erfarne vandrere på grund af de stejle stigninger, men også med forhindringer som tunneller, broer og sektioner, der kræver udstyr til bjergbestigning. Men jo mere indsats og træning du lægger i denne rute, jo mere kan du værdsætte den fantastiske udsigt, som består af Saastal- og Matteral-bjergene, der tårner sig op over 4000 meters højde.

Ridestore anbefaling: Tilbring noget tid i gletsjerlandsbyen Saas-Fee og deltag i aktiviteter såsom mountainbiking og forhindringsbaner i træerne.

Giessbach vandfaldet, Brienz

s18

Vandrerutens længde: 2 km  

Sværhedsgrad: Begynder

Velegnet til: Familier med børn 

At besøge Geissbach-vandfaldet er en sjov dag for hele familien og en fantastisk måde at komme tilbage til naturen på med en kort, nem gåtur og et episk vandfald. Du starter dagen med at tage færgen fra Brienz over søen til Geissbach. Du kan tage den gamle gondol til hotellet eller alternativt strække benene og gå selv. Selve hotellet er naturligvis et turistcentrum, men med rette, da dets slotslignende udseende giver stedet en eventyrlig fornemmelse. Selve vandreturen består af at gå op ad de grusede trapper og gennem træerne langs det brusende vandfald. Sørg for at stoppe ved hvert punkt for at tjekke broerne, der strækker sig over vandfaldet, hvilket giver nogle fantastiske muligheder for at tage flotte billeder, når du kommer tæt på vandet. Når du først kommer til toppen, er der bygget en bro bag vandfaldet, så kan komme helt ind bag det kraftige vand, hvilket vil være et hit blandt børnene.

Ridestore anbefaling: Dette vil kun tage omkring en halv dag, så tilbring resten af ​​dagen med at hænge ud ved søen eller spis frokost på det eventyrlige hotel for nyde den smukke udsigt.

Afrunding

swiss mountains

Det var det, vores bud på de 10 bedste stier til vandreture i Schweiz. Der er virkelig noget for enhver smag, for alt fra langdistance-eksperter til nybegyndere til familier med børn. For dem, der ved, hvor fantastisk Schweiz er om vinteren, vil du helt sikkert nyde at skifte skiene ud med et par vandrestøvler og opleve dette land i et langsommere tempo og i et nyt lys.

Læs mere: