Norge er et magisk sted fyldt med spektakulær natur, nordlys og fjorde. Og som det ikke var nok i sig selv, så er Norge også velsignet med nogle fantastiske bjerge, som byder på episk skiløb.
Mange drager mod Alperne, når de vil stå på ski, men Norge byder på noget helt specielt - dybt pudder, stille pister og smukke ruter gennem træerne. Det er meget koldt i vintermånederne, så der falder rigeligt med sne, som bliver liggende længe.
Efter du har læst denne liste over de bedste skisteder i Norge, vil du se, hvorfor Norge er den idéelle destination for din næste skitur, men også hvorfor nordmændene alle er så ivrige skiløbere - det ville du også være, hvis du havde dette lige uden for fordøren!
Pssst! Leder du efter nyt udstyr, så du kan skille dig ud på pisterne? Tjek den nyeste kollektion ud hos Ridestore:
Skijakke Herrer | Skibukser Herrer
Skijakke Damer | Skibukser damer
Hurtigsøgning: De bedste skisportssteder i Norge
Hvis du er vant til at tage på skitur sydpå i Europa, kan det virke lettere at bare hoppe på en hurtig flyvetur til Genève eller Milano og være i Alperne på bare en halv dag. Men lad dig ikke narre; Et fly til Oslo tager kun lidt over en time fra de fleste lufthavne i Danmark, og fra Oslo kan du nemt komme til de fleste af skisportsstederne inden for 3 timer. Så dette er ikke forskelligt fra den tid, det tager at komme til Alperne.
Når du kommer til lufthavnen, kan du nemt leje en bil og frit udforske bjergområderne på egen hånd. I højsæsonen, kan det dog koste omkring 2000 danske kroner at leje en bil for en skitur.
Men heldigvis er altid massere af transportmuligheder fra Oslo lufthavn, og afhængig af, hvor mange I er, kan det være billigere end at leje en bil, da det normalt koster omkring 300 danske kroner hver vej. Det skal dog siges, at I vil komme til at bruge mere tid på transporten, da bussen vil tage mindst et par timer længere, end hvis I kører selv.
Uanset hvad, er det meget effektivt og enkelt at komme rundt i Norge, for landet er godt rustet til den travle vintersæson, så du ved, at du kan komme til skisportsstedet uden stress, og være klar til at ramme pisterne på ingen tid!
Vi kiggede på prisen på liftkort, leje af udstyr, mad/drikke og hotel/Airbnb for hvert skisportssted i Norge, og tildelte en vurdering baseret på de gennemsnitlige omkostninger ved at bo i 7 nætter og have 6 dages skiløb i midten af januar.
Prisklasser for skisteder i Norge:
€ - Billig, perfekt til skiløbere med et stramt budget
€€ - Kræver et middelmådigt budget
€€€ - Forvent at betale høje priser
Så hop i dine ski, eller måske bare dine hjemmesko for øjeblikket, læn dig tilbage, og lad os komme i gang!
Hvor: Telemark, Sydlige Norge
Transport dertil: Tag et fly til Oslo og enten lej en bil, og kør omkring 3,5 time fra dør til dør, eller tag en bus, som koster omkring 300 DKK hver vej, og vil tage lidt under 5 timer. En alternativ rute, er at tage toget fra Oslo til Bø og derefter en bus til skisportsstedet.
Skibart område: 150 km
Højde: 805 m - 1140 m
Rauland er et af de største skisportssteder i Norge og er elsket af nordmændene, især familierne. Dette skyldes sandsynligvis, at skiområdet består af 3 landsbyer, som er forbundet med en let tilgængelig skibus. Ved at have 3 ski-landsbyer inden for rækkevidde, vil I have masser af pister at gå efter med et stort udvalg af terræn, så der er noget for alle niveauer. Det sikrer at alle er glade!
Der er også rigeligt at lave i Rauland, der vil holde alle underholdt udover bare alpint skiløb. Du kan bl.a. prøve den længste kælkebakke i Norge, langrend og en fantastisk snepark.
Ridestore anbefaling: Prøv kite-skiing, hvis du er ude efter noget lidt mere vovet.
Hvor: Krødsherad, Sydlige Norge
Transport dertil: Det smukke ved Norefjell er, hvor nemt det er komme dertil fra Oslo lufthavn, som ligger kun halvanden time væk. Du kan nemt komme dertil ved at leje en bil, tage en transferbus eller med tog.
Skibart område: 13 km
Højde: 180 m - 1188 m
Dette livlige lille skisportssted sted er fyldt med spænding og storslået natur med udsigt over Krøderen søen. Du kan enten bo nedenfor skisportsstedet og kigge op til alle pisterne, eller du kan overnatte på den midterste 'base', der har pister over og under, hvilket giver mulighed for at stå på ski direkte fra din fordør!
Selvom Norefjell er et lille skisted, har det meget at byde på! Som vært for Vinter-OL i 1952, har den en af de bedste pister, Europa har at byde på, som du kan være sikker på, vil få adrenalinen til at pumpe. OL blev afholdt her på grund af dets nærhed til Oslo, hvilket også betyder, at det er et godt sted for weekendture fra storbyen. Da der er mere travlt i weekenden, kommer skistedet til live med levende musik og fantastisk afterski, så det er værd at opleve om lørdagen og søndagen.
Ridestore anbefaling: Hvis du har lyst til at prøve noget sjovt og anderledes, kan du køre på firhjuls-crossere på en sne-bane.
Hvor: Hol kommune, Sydlige Norge
Transport dertil: Den nærmeste lufthavn til Geilo er Leirin, som kun ligger halvanden time væk, men dette er en lokal lufthavn, så der er kun få internationale fly. Hvis du kommer længere væk, kan du flyve til Bergen eller Oslo og tage et tog på omkring 3 timer, direkte til feriestedet.
Skibart område: 34,3 km
Højde: 800 m - 1178 m
Geilo er endnu et fantastisk, familievenligt skisportssted med 37 pister. Det er et godt sted for nybegyndere at udvikle sine færdigheder og blive til en let øvede skiløber. Hvis du er mere erfaren på ski, vil du måske opleve, at pisterne hurtigt mister deres spænding, men i stedet kan du prøve dine evner til langrend, hvor du har 200 km spor prøve. Der er også nogle gode offpiste områder, som du kan udforske, så der er massere at gå efter, og rig mulighed for at nyde den utrolige norske sne!
Hvis du også har lyst til at prøve aktiviteter ud over pisterne, tilbyder Geilo et overflod af aktiviteter såsom isklatring og en snescooter-safari. Det er måske ikke det vildeste skisportssted for en gruppe hardcore freeride skiløbere, men du vil bestemt ikke komme til at kede dig her!
Ridestore anbefaling: Tag på tur i de smukke nationalparker, som ligger tæt på skisportsstedet, Hallingskarvet og Hardangervidda.
Hvor: Lillehammer, Oppland
Transport dertil: Tag et tog fra Oslo til Lillehammer på 2,5 timer, og derefter en lokalbus til skisportsstedet, som tager omkring 40 minutter. Ellers kan du tage bussen fra lufthavnen til Lillehammer og derefter den lokale bus igen direkte til skisportsstedet, overførslen vil tage omkring 2,5 timer, men det er bestemt det hele værd!
Skibart område: 21 km
Højde: 774 m - 1123 m
Skeikampen er heldig at være et skisportssted med en høj snegaranti og utrolig snekvalitet, som du kan nyde på din tur. Dette hyggelige og charmerende skisted har en indbydende og traditionel norsk stemning. Skeikampen er et af de ældste skisportssteder i Norge, hvor skiløb fandt sted helt tilbage til slutningen af 1800-tallet. Denne traditionelle norske atmosfære, vil få dig til at vende tilbage år efter år.
Det er et relativt roligt skisted, hvilket er perfekt, hvis du vil have en afslappende skiferie. Pisterne er ikke rettet mod de avancerede og erfarne skiløbere, men der er masser af offpiste at udforske, hvis du bliver træt af at køre rundt på pisterne.
Ridestore anbefaling: Prøv de to sneparker - der er en for begyndere og en for eksperter.
Hvor: Oslo, Sydlige Norge
Transport dertil: Oslo Vinterpark er det nærmeste skisportssted til Oslo, som ligger kun 40 minutter fra byens centrum og kan faktisk nås med metrolinje 1 Frognerseteren - det bliver ikke meget lettere end dette.
Skibart område: 9,6 km
Højde: 150 m - 531 m
Oslo Vinterpark er det nærmeste skisportssted på Oslo, så en meget populær destination for weekendture og byfolk. Det smukke er, at hvis du besøger Oslo, kan du meget nemt tage en dagstur til dette skisted. Selvom det er et lille skisportssted, ligger Oslo så tæt på, at du kan har uendelig muligheder, når det kommer til natteliv og gode spisesteder. Oslo Vinterpark er måske lille, men det tilbyder alligevel et godt udvalg af varierede pister til alle evner. Hvis du er erfarne på ski, så opsøg Wyller-området, som er velegnet for eksperterne med 4 sorte pister og en super halfpipe i parken.
Ridestore anbefaling: Få mest muligt ud af din dagstur ved at stå på ski om aftenen, da skistedet tilbyder oplyst aftenskiløb.
Hvor: Buskerud kommune, Sydlige Norge
Transport dertil: Fra Oslo lufthavn kan du tage en transferbus, der tager omkring 3 timer direkte til Hemsedal. Hvis du kører selv fra Bergen, tager det 4 timer, men er en super let køretur, og kørsel fra Oslo tager 3 timer.
Skibart område: 48 km
Højde: 620 m - 1450 m
Hemsedal er en del af de skandinaviske alper og et af de største skisteder i Norge. Hemsedal er et paradis for skisport, og et absolut must for alle, der elsker vintersport! Skistedet tilbyder fremragende, varieret skiløb for alle niveauer, og har det bedste fra begge verdener: I løbet af ugen er det et ret stille sted, hvor der er god plads til alle, men når weekenden rammer, skal du løsne dine støvler og finde dine solbriller frem, da festen for alvor starter. Hemsedal blev stemt som et af de bedste skisportssteder for afterski, så hvis du har lyst til at feste med nordmændene, er det bare med at komme afsted.
Hvis det lykkes dig at komme væk fra landsbyen fuld af god mad og livlig atmosfære, vil du længere oppe på bjerget finde endeløse muligheder for backcountry skiløb og ski-touring. Vær dog opmærksom på, at skistedet er dyrt, men det er alle pengene værd.
Ridestore anbefaling: Pøv at kør på snescooter.
Hvor: Voss kommune, Vestland, Norge
Transport dertil: Skistedet ligger to timer væk fra Bergen lufthavn, hvorfra du kan tage en bus, som koster omkring 500 DKK for en returbillet, eller du kan tage et tog til Voss og derefter en gratis bus til skistedet. Uanset hvad, så er Myrkdalen super enkel og hurtig at komme til.
Skibart område: 30km
Højde: 450 m - 1060 m
Myrkdalen er har en perfekt beliggenhed, hvis du er ude efter et episk Norsk eventyr, for i ægte norsk stil er skistedet velsignet med det allerbedste, naturen kan byde på. Den berømte Unesco-listede Nærøyfjord ligger lige uden for skistedet, hvor du kan vælge at overnatte eller besøge om dagen og tage en sejltur.
Myrkdalen er også berømt for sin offpiste og freeride muligheder med fantastiske udsigter over fjordene. På trods af dette, er skisportsstedet fri for store folkemængder, og har ofte uberørt frisk pudder, som du kan lave spor i. En anden grund til, at dette skisted adskiller sig fra resten, er den utrolige mængde sne som falder her, på grund af mikroklimaet. Det er endda blevet sagt, at Myrkdalen får mere sne end de fleste steder i Alperne. Seriøst, bare pak dine tasker nu og kom hurtigt afsted, inden hemmeligheden slipper ud.
Ridestore anbefaling: Book en freeride-tur med en guide for at komme til alle de bedste uberørte steder med de bedste udsigter.
Hvor: Østerdalen, Norge
Transport dertil: Trysil ligger på grænsen mellem Norge og Sverige, så du kan flyve til Oslo, Stockholm eller den nyåbnede Scandinavian Mountains Airport (SCR), som alle giver nem adgang skistedet via busser. Fra SCR tager det kun 40 minutter, selvom flyveturen kan koste dig lidt mere.
Skibart område: 78 km
Højde: 415 m - 1100 m
Trysil er et af de største skisteder i Norge og populær blandt lokalbefolkningen, men relativt ukendt for udenlandske turister. Skiområdet er egentlig en del af en gammel vulkan, så pisterne er forbundet i en usædvanlig måde hele vejen rundt om bjerget. Terrænet er også utroligt varieret med blå og sorte pister liggende side om side, hvilket det betyder, at du kan følge solen rundt om bjerget (det lyder som et spil, vi alle ville elske at spille).
Der er også fantastisk offpiste skiløb og nogle stejle, sorte boulevard pister, som vil holde udfordre eksperterne og holde dem underholdt i flere dage. Når man er tilbage i landsbyen, er stedet livligt med afterski de fleste dage, fester på pisterne indtil mørkets frembrud, og enestående traditionel mad (dog lidt dyrt) - uanset hvad du ønsker, har Trysil hvad du leder efter.
Ridestore anbefaling: Hvis du er ude om aftenen, kan du være heldig at se de smukke nordlys henover himlen.
Hvor: Aust-Agder kommune, Sydlige Norge
Transport dertil: Oslo er den nærmeste internationale lufthavn fra Hovden, og der kører flere busser dertil flere gange dagligt, ellers kan du leje en bil og køre selv. Uanset hvad, vil det tage dig omkring 6 timer - en temmelig lang rejse, men det er det værd!
Skibart område: 34,4 km
Højde: 822 m - 1183 m
Hovden er et af de største skisportssteder i det sydlige Norge, så det er et populært valg for dem, der gerne vil besøge på et stort skisportssted med god stemning og masser af pister at gå efter. Hovden er et godt sted at besøge i midten af vinteren, selv i de mørkere måneder, da skistedet er super moderne, og er udrustet med projektører og snekanoner, der sikrer, at de mørkere måneder ikke er de dystre måneder. Men lad dig ikke narre af disse fantastiske faciliteter, der normalt ville få et skisportssted i Alperne til at være kaotisk og travlt hele sæsonen; Hovden er stadig, som de fleste norske skisteder, stille og rolig.
Selve byen er billedskøn og hyggelig, og du kan nyde god mad efter en lang dag ude på bjerget. Hvis du er der en fredag eller lørdag, kan du også nyde levende musik og norsk afterski!
Hvor: Lillehammer, Vestlige Norge
Transport dertil: Fra Oslo kan du tage et tog til Lillehammer, og derefter en bus eller endda en taxa til skisportsstedet, og rejsen vil kun tage omkring 2,5 timer. Vi foreslår også at leje en bil, uanset hvor du kommer fra, for der er gratis parkering ved skisportsstedet.
Skibart område: 44 km
Højde: 195 m - 1059 m
Hafjell er kendt for sit utroligt varierede skiløb, hvor alle, uanset niveau, kan få en fantastisk tur. Skisportsstedet er stort i forhold til mange af de andre norske skisteder, alle kan vise deres færdigheder frem her. Hafjell har også en fantastisk udsigt, hvilket vil gøre de lange og brede løb endnu mere betagende.
Skisportsstedet var vært for vinter-OL i 1994 og kendt for sit storslalom, og for nylig var det vært for X Games i 2017. Hafjell især populært blandt ekspert- og professionelle skiløbere med dens fantastiske faciliteter og livlige atmosfære.
Ridestore anbefaling: Der er steder, hvor du kan grille direkte på bjergsiden, og nyde en udendørs frokost.
Det var vores valg af de bedste skisteder i Norge (i ingen særlig rækkefølge). Takket være Norges utrolige klima, kan du nyde smukke luftige, dybe og pålidelige lange sne-sæsoner. Norges geografi betyder, at skisportsstederne ikke har en speciel høj beliggenhed, men det betyder, at de kan tilbyde skiløb for alle niveauer, også for dem, der elsker at køre mellem træerne og offpiste.
Du er nu måske allerede i gang med pakke dine tasker og samle tropperne til en episk skitur i Norge, men vi har lige et par tips: Forbered dig på nogle iskolde temperaturer, så tag masser af lag med, og sørg for, at din tegnebog ikke er for stram, da mad og drikke kan være dyrt. Men det vil være det hele værd med enestående udsigter, traditionel norsk gæstfrihed og god plads på pisterne.
Så vend næsen mod nord denne vinter, du vil ikke fortryde det! Vi ses deroppe!
P.S.
Alle oplysninger var korrekte da denne artikel blev skrevet, men ting ændrer sig over tid. Måske har du opdaget nogle tillæg eller ændringer, der skal laves til artiklen. I så fald er du velkommen til at kontakte os, og vi vil overveje at tilføje dem!
Læs mere: