UdstyrsguideRejseTips
Sprog
bedste skisportssteder Italien

Hvad tænker du på, når vi siger "Italien"? Forestiller du dig en stor skål pasta med udsigt over Trevi-fontænen og lyden af opera i baggrunden? Italien oser af fantastisk kultur, men har også meget mere at byde på. Jo vist, maden i verdensklasse og lokalbefolkningen er super venlige, men Italien er også hjemsted for nogle fantastiske skisportssteder i bjergene.

Elsker du at suse ned af præparerede pister i fuld fart? Er du freerider? Freestyler? Eller måske er du mere en afterski-løber? Uanset din slopestyle er,  vil Italien være det perfekte sted at holde en skiferie, eller tilbringe hele vinteren, hvis du ønsker at være der en hel skisæson. Fra Dolomitterne i øst eller til Piemonte og Aosta-dalen i nord og vest byder Italien på bjerge i verdensklasse. Der er smukke udsigter, du aldrig vil blive træt af, og du kan afslutte dagen med en kæmpe skål pasta. Lyder det himmelsk? Det syntes vi!

De bedste skisteder i Italien

Der er mange steder at vælge imellem, og derfor tænkte vi, at vi ville sammensætte en liste over de BEDSTE italienske skisportssteder. Og ikke nok med det, vi har også valgt at inkludere nogle hemmeligheder, tips og tricks, så du kan vælge, hvilket skisted der er perfekt for dig og dem du vil have med på skitur. Vi slutter også af med at dele et par skjulte perler, nemlig de bedste “hemmelige” italienske skisportssteder, og vi kan uden tvivl sige, at de vil sikre en uforglemmelig skiferie!

For resten, når vi siger "ski", mener vi ski og snowboard, for vi syntes, at alle kan nyde disse lækre skisportssteder! Og hvis du leder efter et nyt sæt skitøj, inden du tager turen til bjergene, så tjek de nyeste kollektioner af skijakker og skibukser ud til denne skisæson!

Hurtigsøgning af Italiens bedste skisportssteder

Priserne for de italienske skisportssteder

Vi undersøgte omkostningerne af liftkort, leje af udstyr, mad & drikke og hotel/Airbnb for hver region, og tildelte en vurdering baseret på den gennemsnitlige pris for at besøge stedet i 7 nætter med 6 dages skiløb i midten af januar (højsæsonen).

 – Billigt, perfekt for skiløbere på et budget
€€ – Et middelmådigt budget kræves
€€€ – Forvent at betale en del for oplevelsen

De bedste skisteder i Italien

Tag dine ski på, eller måske bare dine hjemmesko for øjeblikket, læn dig tilbage, og lad os komme i gang!

Courmayeur

Lær lidt om Courmayeur
Liftkort
€€€
Mad
Øl
€€
Hotel

Hvor: Aosta-dalen

Nærmeste lufthavn: Torino (1,5 timer væk), Milano (2 timer væk)

Nærmeste storby: Aosta (1 time væk) De bedste supermarkeder findes her, så husk at handle mad inden du tager op på bjerget. Ellers ligger Torino 1,5 timer væk. 

Lær lidt om Courmayeur

Courmayeur er et smukt skisportssted, der opnår den ideelle balance mellem traditionelt og moderne. Der er 2 fremragende skiskoler samt et af de ældste bjergguide-selskaber i alperne, hvilket betyder, at hvis du vil ud og opleve noget offpiste i området – hvilket i øvrigt er virkelig sensationelt – vil du være i fremragende hænder. Så tag ud og kør freeride, og spis derefter en sen frokost på Pizzeria Christiania hos Plan Checrouit, for deres pizza er alt for god!

Insider-tip: Gondolen forbliver nu åben indtil midnat, så du kan blive oppe på bjerget til aftensmad, hvis du vil have en unik og mindeværdig oplevelse.

Ridestore anbefaling: Tag den gamle James Bond-agtige gondol op til Cresta Youla og derefter til Cresta Arp, og giv den så gas i freeride-zonen tilbage til Zerotta! (HUSK UDSTYR).

Livigno

Lær lidt om Livigno
Liftkort
€€€
Mad
Øl
€€
Hotel

Hvor: Lombardiet

Nærmeste lufthavn: Innsbruck (2,5 timer væk), Milano (3 timer væk)

Nærmeste storby: Tirano (1 time væk) - det er ikke en særlig stor by, men der er en togstation.

Lær lidt om Livigno

I Livigno er der virkelig noget for enhver smag: 12 sorte pister, 37 røde pister og 29 blå pister. Ekspert skiløbere kan sætte deres færdigheder på prøve på de lange og tekniske pister som Giorgio Rocca-løjpen. Livigno er kendt som Italiens "Lille Tibet", og er udstyret med moderne skilifte: 6 gondoler, 13 stolelifte og 11 skilifte. Dette betyder, at folkemængderne ikke er et problem, da de straks spreder sig ud over hele bjergsiden. 

Insider-tip: Snowparken er bogstaveligt talt umulig at gå glip af og tiltrækker professionelle fra hele verden, prøv dine egne evner, mens du børster skuldre med folk som Shaun White!

Ridestore anbefaling: Der er mulighed for aften-skiløb om torsdagen!

Cervinia

Lær lidt om Cervinia
Liftkort
€€€
Mad
Øl
€€
Hotel

Hvor: Aosta-dalen

Nærmeste lufthavn: Torino (1,5 timer væk), Milano (2 timer væk)

Nærmeste storby: Aosta (1 time væk). De bedste supermarkeder findes her, så husk at handle mad inden du tager op på bjerget. Ellers ligger Torino 1,5 timer væk. 

Lær lidt om Cervinia

Beliggende under det majestætiske Matterhorn-bjerg, kan Cervinia betragtes som en mere afslappede yngre søskende til det verdensberømte skisportssted, Zermatt. Cervinia har det hele, fremragende freeride-muligheder, der er let tilgængelig, 360 km pister mellem Zermatt og Cervinia samt masser af livlig afterski. Faktisk begynder afterski i Cervinia allerede oppe på bjerget, og du kan langsomt slentre ned til byen, hvor du kan feste med alt fra den svenske kongefamilie til professionelle atleter og sæsonarbejdere. Denne eklektiske blanding er det, der gør Cervinia så jordnær og unik.

Insider tip: Tag på afterski på Chalet Plan Torrette og Principe Delle Neve.

Ridestore anbefaling: Hop på Cime Bianchi-gondolen til Plateau Rosa. Tag først en episk selfie på den schweiziske/italienske grænse og tag derefter enten den røde Ventina piste til Valtournenche (en af de længste i Europa), eller tag freeride-ruten, som går under gondolen (kun for eksperter).

Champoluc

Lær lidt om Champoluc
Liftkort
€€
Mad
Øl
€€
Hotel

Transporten er det samme som for Courmayeur and Cervinia (Alle disse skisportssteder ligger i samme dal!)

Hvor: Aosta-dalen

Nærmeste lufthavn: Torino (1,5 timer væk), Milano (2 timer væk)

Nærmeste storby: Aosta (1 time væk). De bedste supermarkeder findes her, så husk at handle mad inden du tager op på bjerget. Ellers ligger Torino 1,5 timer væk. 

Lær lidt om Champoluc

Dette er et freeride-paradis! En skjult perle, som langsomt er ved at få den anerkendelse, den fortjener. Et utal af “freeride world tour” skiløbere har kaldt dette skisportssted for hjem. Det er et sted med en perfekt balance mellem natur og skiløb. Lad os sætte scenen for dig: Start med morgenkaffe og en brioche i bunden af liften, tag derefter op til en dag med fantastisk skiløb. Nyd så en sen frokost efterfulgt af en kold drink, mens du ser solen gå ned over dalen.

Insider-tip: Tag op til freeride-zonen mellem Gressoney og Champoluc.

Ridestore anbefaling: Hvis det er længe siden du sidst har kørt freeride, så prøv at kør offpiste på de let tilgængelige, blide løb mellem Bettaforca til Ciarcero.

Selva

Lær lidt om Selva
Liftkort
€€€
Mad
€€
Øl
€€€
Hotel

Hvor: Sydtyrol

Nærmeste lufthavn: Bolzano (1 time væk), Brescia (2,5 timer væk)

Nærmeste storby: Innsbruck (2 timer væk) og Verona (3 timer væk) som er perfekt til en lille dagsudflugt.

Lær lidt om Selva

Der er få steder i verden, som byder på så betagende udsigter som Dolomitterne. Klipperne er lavet af koral, så når solen rammer dem, lyser de op med det mest vanvittige farvespektrum. Og ikke nok med det, i Selva har du adgang til Dolomiti Super Skiområdet, som er hele 1000 km. Så lav din base i Selva og udforsk hele området! (Eller så meget af det, som du kan nå på en skitur).

Insider-tip: Hvis du vil have en super sjov oplevelse, så tag på ski-safari rundt om skisportstederne, med stop på hvert sted for en Bombardino (italiensk drink). Dæk så meget terræn på pisten som muligt, og hvis du er på tur med vennerne, kan I klæde jer ud, og tage det til næste niveau.

Ridestore anbefaling: Test dine færdigheder på VM-pisten, Saslong!

Sauze D'Oulx

Lær lidt om Sauze D’Oulx
Liftkort
€€
Mad
Øl
€€
Hotel

Hvor: Piemonte

Nærmeste lufthavn: Torino (1,5 timer væk), Milano (2 timer væk)

Nærmeste storby: Pont St Martin eller Ivrea (1,25 timer væk) er gode steder for at finde supermarkeder, så du kan handle mad, inden du tager op på bjerget.

Lær lidt om Sauze D’Oulx

Sauze er synonymt med smuk natur, kultur, shopping og lokal gastronomi. Dette charmerende skisportssted har masser af ting, der vil holde dig underholdt, både på og udenfor pisterne. Hovedgaderne i landsbyen Sauze d'Oulx har bevaret deres charme: brostensgader med et stort udvalg af trattoriaer, der specialiserer sig i Piemonte-vin. Derudover ligger Sauze D'Oulx i hjertet af Via Lattea skiområdet, hvor der er masser af skiløb at opleve, både markerede pister og backcountry, samt et par episke skiparker.

Insider-tip: Tag over til Montgenèvre en dag, og nyd dualiteten af fransk og italiensk kultur.

Ridestore anbefaling: Hvis der et et stor snefald, mens du er afsted, så tag til Moncrons-området for at opleve de fantastiske skiløbs-forhold.

Sestriere

Lær lidt om Sestriere
Liftkort
€€
Mad
Øl
€€
Hotel

Hvor: Piemonte

Nærmeste lufthavn: Torino (1,5 timer væk), Milano (2 timer væk)

Nærmeste storby: Pont St Martin eller Ivrea (1,25 timer væk) er gode steder for at finde supermarkeder, så du kan handle mad, inden du tager op på bjerget.

Lær lidt om Sestriere

Sestriere er kendt for sine fremragende sneforhold: Det har en høj beliggenhed, vender mod nordvest og har omfattende snemaskiner. Der er masser af lækker off-piste, som du ikke bør gå glip af, og endda en håndfuld pister, som snor sig gennem træerne. Med Via Lattea skiområdet for døren, kan du opleve 400 km pister, der tager dig til de nærliggende skisportssteder Sauze d'Oulx, Claviere og til Mongenèvre i Frankrig. Landsbyen Sestriere er mere stille end Sauze d'Oulx, men der er stadig et godt udvalg af afterski-barer, hvis du vil have et par drinks efter en lang dag med skiløb.

Insider-tip: Sæt dine evner på prøve på kvindernes olympiske downhill pist, nummer 79, som starter ved Monte Fraiteve, og mændenes World Cup pist, som findes på toppen af Sises.

Ridestore anbefaling: Tag til Banchetta og Cit Roc med stoleliften for en udfordring på pisten!

Cortina d'Ampezzo

Lær lidt om Cortina
Liftkort
€€€
Mad
€€
Øl
€€€
Hotel
€€

Hvor: Veneto

Nærmeste lufthavn: Venedig lufthavn (2,5 timer væk), Verona (3 timer væk)

Nærmeste storby: Venedig ligger kun 2 timer væk, og er helt klart besøget værd.

Lær lidt om Cortina

Der findes ingen steder, som Cortina. Stedet var vært for OL i 1956, og byder på noget helt hæsblæsende skiløb. Cortina er også Italiens mest stilfulde skisportssted, og mange besøgende tager deres "passigare" (som er frokost og eftermiddags slentring/shopping) mere seriøst end deres skiløb – det er essensen af La Dolce Vita. Resultatet af dette er, at pisterne er ret stille. Ingen køer, ingen menneskemængder, pisterne er virkelig godt vedligeholdte, og du får samtidig chancen for at leve en fancy livsstil, mens du er afsted.

Insider-tip: De har en ny freestyle snowpark, som er et absolut must at besøge!

Ridestore anbefaling: Prøv Vertigine Bianca, Forcella Rossa og Labirinti pisterne, hvis du er ude efter en udfordring.

Madonna Di Campiglio

Lær lidt om Madonna di Campiglio
Liftkort
€€€
Mad
€€
Øl
€€€
Hotel
€€

Hvor: Trentino

Nærmeste lufthavn: Bolzano (1 time væk), Brescia (2,5 timer væk)

Nærmeste storby: Bolzano er en fantastisk by, hvor østrigsk-ungarsk kultur møder den italienske, og omgivet af fantastisk natur.

Lær lidt om Madonna di Campiglio

Madonna di Campiglio er et endnu et super fancy skisportssted, beliggende i 1550 meters højde (hvilket er forholdsvis lavt, men i heldigvis men en optimal geo-placering) i en naturlig dal beliggende mellem Brenta Dolomites-bjergkæden, Adamello og de smukke Presanella-gletsjere.

Der er så meget bjerg at udforske! Pisterne går vidt og bredt, og forbinder med de nærliggende landsbyer Folgarida og Marilleva, samt med nabobyen Pinzolo via en spektakulær 16-minutters gondoltur.

Insider-tip: Prøv de pisterne, som snor sig gennem træerne længere nede. Og hvis du vil have mere udsigt, så tag til bjergtoppene, hvoraf mange har en imponerende udsigt over de ikoniske Brenta Dolomitter - især op mod Spinale og Groste.

Ridestore anbefaling: Tag dit touring-udstyr med til Cinque Laghi-området, et fantastisk åbent område, som ligger kun 30 minutter væk!

De bedste hemmelige skisportssteder i Italien

Lad os nu snakket lidt om nogle af Italiens bedst bevarede hemmeligheder. De skisportssteder, du måske ikke har hørt om endnu, men absolut er værd at besøge!

Pila

Lær lidt om Pila
Liftkort
€€€
Mad
Øl
Hotel

Hvor: Aosta-dalen

Nærmeste lufthavn: Torino (2 timer væk), Milano (2,5 timer væk)

Nærmeste storby: Aosta ligger 30 minutter væk, og er det bedste sted at købe mad, inden du tager på af bjerget! Der er også en stor togstation og en busstation.

Lær lidt om Pila

Når du bestiger bjerget mod Pila og dalen falder væk bag dig, vil du opdage end af de mest imponerende bjergkæder. Pila har en helt unik beliggenhed, hvor du ser fire af Europas fem store tinder fra ét fantastisk udsigtspunkt. Monte Rosa, Mont Blanc, Matterhorn og Grand San Bernard. Du vil aldrig stå på ski nogen steder, hvor pisterne er så gode som Pila – fantastisk godt vedligeholdt, hurtige, stejle og super sjove at køre på!

Insider-tip: Prøv pist nr. 27, kaldet "Ansigtet", og pist nr. 11, kaldet "Væggen". Begge er sindssygt skræmmende, men super spændende og helt klart oplevelsen værd. De giver virkelig et sus!

Ridestore anbefaling: Tag dit touring-skiudstyr, og tag op til Monte Grivola.

Gressoney

Lær lidt om Gressoney
Liftkort
€€€
Mad
Øl
Hotel

Hvor: Aosta-dalen

Nærmeste lufthavn: Torino (1,5 timer væk), Milano (2 timer væk) 

Nærmeste storby: Aosta (1 time væk), de bedste supermarkeder findes her, så husk at handle mad inden du tager op på bjerget. Ellers ligger Torino 1,5 timer væk. 

Lær lidt om Gressoney

Gressoney er et sødt og billedskønt lille skisportssted, som oser af charme. Traditionelle hytter, venlige, nede-på-jorden lokale, billige priser og et fantastisk bjerg at udforske. Dette skisted er forbundet med Champoluc, men der er masser at udforske på Gressoney-siden mellem Gressoney, La Trinite, St. Jean og Alagna. Bjerget er en kæmpe legeplads for freeriders, og du vil sikker møde ligesindede skiløbere her. Brug dine aftener på at planlægge dine ruter og nyd dette hyggelige skisted.

Insider-tip: Smut over til Alagna og udforsk dit eget freeride-terræn med alle de tilgængelige ruter! Eller tag en touring tur op til Colle Bettaforca for at se den smukke udsigt.

Ridestore anbefaling: Oplev det fantastiske freeride område omkring Punta Indren.

Bardonecchia

Lær lidt om Bardonecchia
Liftkort
Mad
Øl
Hotel

Hvor: Piemonte

Nærmeste lufthavn: Torino (1 time væk), Milano (2 timer væk)

Nærmeste storby: Torino ligger tæt på, og er helt klart et besøg værd!

Lær lidt om Bardonecchia

Bardonecchia var lidt blevet overset indtil OL i Torino i 2006, som bragte investeringer til byen og øgede dens profil. Det er nu kendt som en destination med stor værdi for begyndere og let øvede skiløbere. Skisportsstedet er beliggende i en solrig dal lige ved den franske grænse med sammenkoblede bjergområder. Det er en billedskøn by med en skøjtebane, et sportscenter og en livlig lille afterski-scene. Mens du er her, bør du også drage lidt længere væk for at opleve en dags skiløb i Montgenèvre i Frankrig.

Insider-tip: Det er et afterski-tip, besøg Colomion di Cipo. Det er en ejendom i chalet-stil ved foden af Campo Smith-pisterne, som er berømt for afterski, ligesom White & Green Bar på Les Arnauds.

Ridestore anbefaling: Pisterne, som snor sig gennem træerne i Campo Smith, er perfekte i dårligt vejr.

Alta Badia

Lær lidt om Alta Badia
Liftkort
€€€
Mad
€€
Øl
€€€
Hotel

Hvor: Sydtyrol

Nærmeste lufthavn: Innsbruck (2,5 timer væk), Venedig (3 timer væk)

Nærmeste storby: Venedig ligger ikke alt for langt væk, og vil helt klart være besøget værd.

Lær lidt om Alta Badia

“Apropos gastronomi, Alta Badia er en spektakulær region i Sydtyrol: Ingen anden dal i Alperne har så mange højt dekorerede restauranter på så lille et område, inklusive 2 Michelin-stjerne restauranter med i alt 4 stjerner.“- Alta Badia beskriver godt selv, hvorfor det er et fedt sted at besøge. De har også episk freeride.

Insider-tip: Bo på Araldina og spar nogle kroner - brug det på mad i stedet for!

Ridestore anbefaling: Tag til Sella Massif-området, hvor du kan opleve den bedste freeride-zone!

Sappada

Liftkort
ukendt
Mad
Øl
Hotel

Hvor: Udine

Nærmeste lufthavn: Bolzano (2,5 timer væk), Innsbruck lufthavn (3 timer væk)

Nærmeste storby: Bolzano, og det er værd at bruge en dag her, mens du er i området!

Lær lidt om Sappada

Sappada er virkelig den bedst bevarede hemmelighed i de italienske alper. Det er også hjemsted for noget ret imponerende træ-skiløb, som er ideelt dagen efter frisk sne er faldet, og det holder også godt på sneen. Udbuddet af andre aktiviteter er også stort: alpint skiløb, langrend, isklatring og mange andre adrenalinpumpende aktiviteter, samt masser af lækkert mad. Det er et sted, du helt klart bør besøge, mindst én gang.

Insider-tip: Prøv snescooterkørsel, der er en unik aktivitet i området, som giver en utrolig smuk udsigt!

Ridestore anbefaling: Her vil vi give ordet til Sappada selv: “Sappada er et paradis for skitouring, og byder på utallige steder af forskellige typer, hvor man kan værdsætte stilheden, beundre den fantastiske udsigt over Dolomitterne og sætte nye spor over den friske sne.“ Vi kunne ikke have sagt det bedre selv.

Afrunding

Det var alt for nu, folkens, vi håber, at du har fundet denne artikel nyttig! Italien er et besøg værd for skiløbere af alle niveauer, og det håber vi, at denne artikel har bevist. Al den inspiration, du kunne få brug for, samlet på ét sted.

Hvis du skal på eventyr til Italien denne vinter, så send os et gerne et billede, tag os online og fortæl os, hvordan din tur gik, ved at tagge #Dopesnow eller #Ridestore.

wrapping up

PS.

Alle priser var korrekte i skrivende stund gennem research og omfattende viden om skiløb i Italien (Jeg har boet og arbejdet der i 8 år). Alle rådene er mine egne gennem min erfaring af området. Men måske har du nogle bedre råd at give, eller evt. en tilføjelse eller ændring at melde om? I så fald er du velkommen til at kontakte os, og så kan vi overveje at tilføje dem

Læs mere: