UdstyrsguideRejseTips
Sprog

Aftenskiløb – De bedste steder at stå på ski om aftenen

Vidste du, at man kan stå på ski om aftenen og natten? Hvis du ikke vidste dette, eller hvis det er en fantastisk overraskelse, så lad os fortælle dig, om denne utrolig oplevelse, og hvor du kan prøve det fra Europa til USA og videre til Asien og resten af verden. Læs om aftenskiløb verden rundt.

Aftenskiloeb

Vi elsker skiløb og snowboarding og alle de fantastiske måder det kan udføres på, men der sker noget magisk, når solen går ned - sigtbarheden er mindre, men dine andre sanser er forstærket, du skal være hurtig, reaktiv og tænke på hver bevægelse for at sikre den bedst mulige skioplevelse. Men denne udfordring, og det adrenalin-boost som hører til, er netop det, der gør aftenskiløb så unikt. På nogle skisportssteder, du kan endda stå på ski om aftenen på belyste pister, lyder det ikke bare vildt fedt? Det syntes vi, så derfor har vi sammensat denne artikel om aftenskiløb, for at udforske oplevelsen og dele de vigtigste detaljer. Alt fra hvad man skal have på til hvor man skal tage hen og meget mere.

Best resorts for skiing at night

Hurtig Søgning: De bedste skisportssteder med nat skiløb

Hvad gør aftenskiløb så unikt?

Aftenskiløb (også nogle gange kaldt natte skiløb) er en af de mest spændende måder at stå på ski eller snowboard, det er virkelig en speciel følelse af adrenalin, som ikke engang bjergbestigning, trekking eller touring kan konkurrere med. Men hvorfor føles det så vildt?

Det mere mere stille end om dagen

Der er færre folk, så du behøver ikke at kæmpe for at få plads på pisterne. Og det er ikke bare mere stille, det føles også mere fredeligt og intimt, det er en speciel tid i naturen med dine venner og familie.

Liftkortet er billigere

Hvis du ikke ankommer til skisportsstedet før om eftermiddagen, eller hvis du har arbejdet hele dagen, kan du købe et liftkort til aftenskiløb, så du både kan få rigeligt med tid på pisterne og samtidig spare nogle penge!

Vejret er overraskende behageligt

Det er koldt om aftenen, men luften har en tendens til at være mere tør, når solen går ned, og selvom det er iskoldt, er det ironisk nok er nemmere at klæde sig på efter forholdene. Når luften er tør, kan du lagre dit tøj mere effektivt.

Typer af Aftenskiløb

Vidste du, at der findes et forskellige typer af natskiløb? Det kan være så simpelt som at tage liften op om aftenen, og køre ned at de oplyste pister, men hvis du er på udkig efter noget mere udfordrende, kan du prøve de forskellige typer af aftenskiløb, som du kan finde over hele verden.

Aftenskiløb på belyste pister

Denne type er måske det første man tænker på, når man hører om aftenskiløb. En dejlig, nypræpareret pist, som er belyst af stærke lamper. Pisterne har en tendens til at være lidt mere iset, når solen går ned, da den våde sne fryser igen, men hvis pisterne er blevet præpareret, kan du få fantastisk friktion. Det er det ideelle tidspunkt at øve nye sving og få noget fart på. Med den mørke himmel og den iskolde luft omkring dig, føles det virkelig magisk.

Urban riding

Man kan vidst godt påstå, at de nordlige nordiske lande er på forkanten af denne type aftenskiløb, og du har uden tvivl set videoklip, hvor de lave sindssyge tricks i storbyerne om natten. Ideen med "urban riding" er at gøre byen til din personlige snowpark. Ved at bruge rails, trapper, vægge, og stort set enhver overflade, der er dækket med sne, kan du prøve nogle unikke, nye tricks. Hvis du finder dig selv på Svalbard eller i Helsinki om vinteren. . . Hvorfor ikke prøve det selv?

Pudderski om natten

Det er som taget direkte fra en drøm og bragt ind i virkeligheden! Det er muligt i Nordamerika og i Japan, hvor sneen er tør og let. I midten af vinteren, når folkemængderne har taget hjem for at hvile sig og sneen fortsætter med at falde, kan du køre i dybt pudder om natten - nogle gange er sneen så dyb, at det går helt op til taljen! Og hvis sneen daler, mens du er i gang, bliver dine spor hurtigt dækket igen, så du kan køre på uberørt, frisk sne hver eneste gang! Lyder det ikke bare fantastisk?

Touring om natten

Dette er lidt mere ukendt og lidt mere vildt. De er ingen kunstige lys fra gadelamper, det er simpelthen bare dig og dine venner, jeres touring udstyr, ski og pandelamper. Normalt vis er ideen at vandre på af bjerget om natten, så du kan se dagens første lys fra toppen, eller køre ned mens solen står op. Eller måske har du planlagt en længere ekspedition, så du vandrer gennem natten for at komme til næste dit stop. Udstyr, planlægning og udførelse er kritisk her, da dette ikke er patruljerede områder, det er vildt!

ski touring at night

Hvad skal man have på til aftenskiløb?

Men nu er spørgsmålet, hvad du skal have på, når du beslutter dig for at prøve aftenskiløb. Vi vil her ikke snakke så om udstyr til touring, men i stedet fokusere på aftenskiløb på belyste pister eller i dyb pudder. Som nævnt før, er luften mere tør om natten, så det er vigtigt at klæde sig effektivt på, for at undgå unødvendig fylde og vægt, så man har maksimal bevægelsesfrihed og fleksibilitet, men samtidig sikre, at man kan holde varmen i de konstante lave temperaturer.

Skiundertøj

Termoundertøj til herrer og damer er det mest afgørende lag, når du skal klæde dig på til natskiløb, da det er laget, som holder dig ved en konstant temperatur og hjælper med at føre sved og fugt væk fra kroppen. Skiundertøj skal laves af specielle materialer, der er tynde men højteknologiske. Når du begynder at anstrenge dig og kommer til at svede, vil et godt lag af skiundertøj hjælpe med at sikre, at den kolde natteluft ikke vil påvirke dig.

Varmt mellemlag

Dette lag skal være dejlig varmt, da den kolde luft om natten kan trænge igennem din softshell yderjakke, så et godt mellemlag vil holde varmen inde ved kroppen. Det kan være en fleece trøje, en dunjakke eller begge dele. Men tænk igen på at vælge smarte materialer, for flere lag vil ikke holde dig så varm som produkter af høj kvalitet vil gøre.

Beskyttende ydre lag

Din ydre skijakke skal være en vindtæt og vandtæt skal. Den skal ikke være for tyk, så du undgår at have for meget ekstra stof, der forhindrer bevægelse og fleksibilitet. Prioriteterne her er komfort, åndbarhed, vandtæthed og design. Hvis du har skiundertøj og et mellemlag og tilføjer en holdbar ski hoodie eller en tynd skaljakke, vil du være på rette spor. Det samme råd gælder med hensyn til komfort, åndbarhed, vandtæthed og design af dine skibukser.

what to wear skiing for the night

De bedste steder at stå på ski om natten i Europa

Vi vil nu gå videre og snakke om alle de fantastiske skisportssteder, hvor du kan opleve skiløb om natten. Vi starter herhjemme i Europa, så lad os komme i gang og udforske de bedste steder, hvor man kan stå på ski om natten...

Partenen, Østrig

partenen-unsplash

Aftenskiløb er tilgængelig i Partenen hver mandag, og det er oplevelsen værd. Der er mulighed for at køre i parken om natten, så du kan sætte dine episke freestyle-evner på prøve, såvel som at nyde skiløb på friske, præpareret pister. Der er sjov at have for hele familien!

Alpbach, Østrig

alpbach-unsplash

Skiløb efter solnedgang i Alpbach blev hurtigt en populær aktivitet for både de lokale og turisterne, lige så snart det blev introduceret. Det er ideelt til familier og venner på nemme og velplejede pister. Det er værd at opleve, hvis du er i området, men ikke en eksklusiv tur værd.

Kühtai, Østrig

kuhtai-pixabay

Kühtai tilbyder simpelthen fantastisk aftenskiløb. HochAlte stoleliften tager dig op til de oplyste pister hver onsdag og lørdag fra kl. 19.30 til 22.00. Du har også Berghaus “Zum Kaiser Maximilian”, som er åben, og pisterne er oplyst indtil kl. 23.30. Slut aftenen af med en kop varm gløgg.

Alpe D'Huez, Frankrig

alpe-dhuez-pexels

Kom og oplev Alpe d'Huez og spændingen ved aftenskiløb på Signal-pisten. Skiløb om natten finder sted hver torsdag om vinteren og også på tirsdage i skoleferierne. Det bedste ved det hele er, at det er gratis for alle som har et liftkort eller kun 11€ for et aften-liftkort.

Serre Chevalier, Frankrig

serre-chevalier-unplash

"Under en stjernehimmel og på smukke oplyste pister fører natskiløb dig til en anden dimension og er bogstaveligt talt magisk! Dette er en virkelig unik oplevelse, som kan nydes sammen med familie eller venner, så snart natten falder, og er en fantastisk måde at tilbringe en aften på. Gratis aktivitet." - Serre Chevalier.  Vi kunne ikke have sagt det bedre selv.

Courchevel, Frankrig

courchevel-unsplash

Det her måske den bedste nyhed indtil videre, aftenskiløb er tilgængeligt mange steder i hele Les 3 Vallees i Val Thorens / Les Menuires / Méribel / Courchevel. Skiløb om natten er gratis med dit liftkort, så den store mængde terræn, ligger i vente på at du udforsker på dine ski efter solnedgang. Dette inkluderer også snowparken, som er tilgængelig om natten!

Bormio, Italien

bormio-unsplash

Fra januar er det muligt at stå på ski om natten i Bormio! Oplev fornemmelserne og blandingen af følelser, som opstår når man står på ski under stjernerne på en vidunderlig oplyst pist: Du kan få en perfekt tur på den legendariske Stelvio-pist. Så snart lifterne lukker, går de i gang med at forberede Stelvio-pisten, så forholdene er intet mindre end perfekte. Derfor kan du få en fantastisk ski-oplevelse på denne piste, som er kendt fra VM, men nu under en smuk stjernehimmel.

Åre, Sverige

are-unsplash

Der er ret omfattende aftenskiløb i Åre, hvor over 8 km af vidunderligt præparerede pister er tilgængelige. Plus, det er åbent 5 dage om ugen og inkluderet i dit liftkort, eller tilgængeligt til en lille ekstra pris. Det er iskoldt, men oplevelsen er fantastisk, da du kører under den utrolige skandinaviske nattehimmel.

Oslo Vinterpark, Norge

oslo-vinterpark-pixabay

Oslo Vinterpark er måske det bedste sted at stå på ski i parken om natten. Det er en episk terrænpark om dagen, så chancen for at opleve den om natten er virkelig unik. Der er i alt 8 km af skibart terræn om natten. Solnedgangen er også smuk, så sørg for at du fanger den.

Levi, Finland

levi-unsplash

Der er er hele 25 km af skibart terræn, som du skal opleve om aftenen i Levi. Finland er et fantastisk sted med nordlys og en glitrende nattehimmel, som er en oplevelse i sig selv. Der er freestyle terræn såvel som en række pister, der spænder fra begynder til øvede niveau, så der er noget for alle typer af skiløbere.

De bedste skisportssteder med natskiløb i USA

Nu hopper vi over til USA for at udforske aftenskiløbet derovre. Der er mest i det nordlige og vestlige del af landet, som tilbyder vilde oplevelser for skiløb om natten.

Keystone Resort, Colorado

keystone-resort-unsplash

”Hold på med at drømme om natteskiløb, og kom og nyd den længste skidag i hele Colorado. Hos Keystone kan familier “stå på ski fra sent til kl 8″ på flere oplyste pister i weekenderne og i højsæsonen. Det er den perfekte måde at køre et par ekstra omgange rundt. Desuden er det meget sjovere at tælle sving end at tælle får. ”- Keystone Resort. Solgt! Skal vi ses der?

Alyeska Resort, Alaska

alyeska-resort-unsplash

Alyeska er et af de få skisportssteder, hvor pudderski om natten er muligt. Alyeska tilbyder smukke forhold til skiløb dag og nat med 325 hektar af terræn til rådighed. Udsigterne er også i en klasse for sig!

Whitefish Mountain Resort, Montana

whitefish-pixabay

Det er en velbevaret hemmelighed, men når snestorme om eftermiddagen dækker skisportsstedet, er aftenskiløbet virkelig i en klasse for sig selv. Uanset om du kører i dyb, uberørt pudder efter at liftene er lukket, eller laver tricks i parken med dine venner, er det oplevelsen værd at stå på ski om natten her. Whitefish er et perfekt skisted dag og nat, og er en af Montanas bedst bevarede hemmeligheder!

De bedste skisteder med aftenskiløb i Asien

Asien er hjemstedet for nogle af verdens bedste aftenskiløb. Vi er måske ikke helt upartiske her, da Niseko uden tvivl vinder globalt, når det kommer til kvaliteten af sneen, og det er uden engang at nævne de kulturelle, gastronomiske og naturlige vidundere, der venter dig i Asien! Så lad os komme i gang med at snakke om, hvor du kan stå på ski om natten i Asien.

Niseko, Japan

niseko-unsplash

Skiløbere og snowboardere, der vil køre om natten, kan forvente noget helt specielt i Niseko, da det er uden tvivl tilbyder nogle af de bedste, belyste skiområder i verden. Efter mørkets frembrud holder tre af de fire Niseko United skisteder stadig åbent - Hirafu, Niseko Village og Annupuri. Det er pudder skiløb om natten, og når det utrolige tørre, lette, maritime sne daler, dækker det dine spor, når du hopper på liften for at tage en tur mere! MAGISK!

Happo One, Japan

happo-one-rename

Happo One one tilbyder sjovt og spændende skiløb om natten. Deres pister varierer fra nemme blå pister til mere udfordrende røde pister. Kombiner dette med den høje sne-kvalitet, og du vil uden tvivl  have en utrolig oplevelse. Det er en anden region i Japan, Hakuba, der er hjemsted for vidunderlig pudder skiløb.

Yong Pyong, Sydkorea

yong-pyong-pixabay

Med 14 stolelifte og en gondol, der dækker et rimeligt stort skiområde, er dette det førende skisportssted i Sydkorea, og tilbyder et stort udvalg af varieret terræn. Sneen på pisterne afhænger i høj grad af snemaskiner, og selvom temperaturen forbliver kold nok hele vinteren, er der meget lidt naturlig sne nedbør. Men dette betyder, at natskiløb er pålidelig og tilbyder ensartede forhold gennem hele sæsonen. Plus, det er lidt sejt at stå på ski i Sydkorea, ikke?

Jundushan Skisportssted, Kina

n78

Jundushan Skisportsstedet ligger kun 34 kilometer fra byen Beijing, og det dækker et område på ca. 1,3 kvadratkilometer eller ca. 330 hektarer. Det er kendt som et sjovt sted tæt på Beijing, hvor folk kan stå på ski, snowboarde, kælke, tube og køre på snescooter. Aftenskiløb er muligt over næsten hele skisportsstedet.

Afrunding

Det var alt for nu venner. Har du været på et aftenski-eventyr? Vi vil gerne høre om det, så måske du kan sende os nogle af dine billeder, hvis du har lyst? Eller måske har vi ikke nævnt dit favorit skisportssted til aftenskiløb? Fortæl os alt om det, som vi kan tilføje  dit yndlings skisted til listen. Denne artikel er kun en kort opsummering af nogle af vores udvalgte steder at køre aftenskiløb, men der er selvfølgelig mange MANGE flere steder, der skal udforskes rundt om i Europa og Nordamerika.

Læs mere: